Forside Kontakt Sitemap

   
DGI-HUSET i Nordkraft
Adresse: Teglgårds Plads 1, 9000  Aalborg
Kontakt: nordkraft@dgihus.dk eller  96202400
Hjemmeside: DGI-HUSET i Nordkraft
Find os i Nordkraft: Niveau 3
Åbningstider: Pr. telefon hverdage mellem 10-16
Med sin centrale placering i Nordkraft er DGI-HUSET midtbyens ledende idrætsanlæg på ca. 5000 kvm. med blandt andet sportshal, Nordjyllands største springanlæg, træningssale, Grøn Café, mødelokaler, fitnesscenter, samt Danmarks højeste (20 meter) og mest spektakulære klatrevæg.
 
Spydspids for idræt og sundhed
DGI-HUSET i Nordkraft vil være Aalborgs og Nordjyllands spydspids for idræt og sundhed, idet vi sammen med Aalborg Kommune og DGI Nordjylland vil fremme, støtte og udvikle tiltag indenfor idræt, sundhed og kultur. Vores ambition er at kombinere idræt med andre kulturelle aktiviteter og være et lokalt samlingspunkt og kulturelt kraftcenter.
 
Træning for alle - og for enhver
Hos os har alle motionister - uanset alder - adgang til en masse forskellige aktiviteter lige fra badminton til klatring eller familietons, som er spring og leg for hele familien. Du har mulighed for at træne på et af vores mange trænings- og spinninghold via vores klippekort (Clip'n'Fit) eller via månedsabonnement. Vores store fitnesscenter, som er udstyret med de nyeste træningsfaciliteter, giver rig mulighed for individuel træning, og du kan naturligvis få lavet et træningsprogram af en af vores dygtige instruktører, hvis du ønsker det.
 
DGI-HUSET - masser af muligheder!
I DGI-HUSET kan du også afholde polterabend, børnefødselsdag, din næste familiefest eller en sports- og aktivitetsdag for venner og familie.
Virksomheder har mulighed for benytte sig af vores fleksible motionstilbud Clip'n Fit. Desuden kan din virksomhed leje vores faciliteter til både idrætsmæssige formål, og til møder, kurser, teambuilding, messer, konferencer etc.
 
Vores Grønne Café
Til alle arrangementer tilbyder vi forplejning fra vores Grønne Café, hvor vores dygtige og kreative kokke gerne sammensætter en menu efter dine ønsker.
I det daglige kan du i vores Grønne Café vælge ud fra et varieret udbud af smoothies, samt sunde og lækre retter af årstidens bedste råvarer, som du enten kan spise i caféen med direkte udsigt til Danmarks højeste klatrevæg, eller du kan tage maden med dig hjem.
 
For yderligere information kan du kontakte DGI-HUSET i Nordkraft på mail eller telefon hverdage mellem 10-16.
 
 
NORDKRAFT, Kjellerups Torv, 9000 Aalborg, Åbningstider: kl. 07.00 - 23.00 Parkering