|
SIFA
Samvirkende IdrætsForeninger Aalborg er en paraplyorganisation for de aalborgensiske idrætsforeninger. Vi arbejder for at fremme udviklingen af medlemsforeningernes idrætsfaciliteter og for at forbedre vilkårene for idrætten i Aalborg Kommune.
Som paraplyorganisation for 217 idrætsforeninger med over 62.000 medlemmer fungerer SIFA som et vægtigt talerør for Aalborg Kommunes idræt. SIFA har kompetente rådgivere inden for sportens verden og personale/bestyrelse er eller har været dybt engageret i lokale idrætsforeninger - enten som aktive eller som formænd/bestyrelsesmedlemmer. Desuden haves et solidt netværk/samarbejde med bl.a. offentlige myndigheder, institutioner, politikere og andre sportslige organisationer.
SIFA er bl.a. repræsenteret i Folkeoplysningsudvalget, der står for tildeling af tilskud til foreningerne i Aalborg og har også herigennem indflydelse på kommunens idrætspolitik. SIFA deltager - som regel gennem formanden for bestyrelsen - i den idrætspolitiske debat, og giver udtryk for idrættens holdning i medierne. SIFA er desuden repræsenteret i bestyrelsen for Elitesport Aalborg.
Vi tilbyder gratis sparring og rådgivning m.v. til idrætsforeninger m.h.t. organisering, ledelse, bygge- og anlægsopgaver, idrætsfaglige spørgsmål, udvikling m.v., med det overordnede formål: at gøre tingene enklere i idrætsforeningen og derved gøre det lettere at være idrætsleder.
|
||||||||
|
|
||||||||