Iolanta er en blind prinsesse, som en berømt læge måske kan helbrede, men først efter at hun erkender sin blindhed. Hendes far ønsker ikke at fortælle hende om den seendes verden. Instruktøren Lotte de Beer: ”I sin blindhed lever Iolanta med en magisk fantasi af alt, hvad der omgiver hende. Nøddeknækkeren og danserne fra Wiener Staatsballett viser os Iolantas verdensopfattelse af hendes indre øje.” - Men der kommer et tidspunkt i livet, hvor du skal beslutte dig for, om du vil forblive en blind prinsesse eller se verden i al dens ufuldkommen-hed.” 

Da Tjajkovskij havde premiere på sin berømte ballet Nøddeknækkeren i Sankt Petersborg for 130 år siden, blev den præsenteret som en dobbeltforestilling, som standard var dengang, sammen med operaen Iolanta. Volksoper Wien, der er en del af hjemstedet for den berømte Wiener Staatsballett, besluttede under den nye musikchef Omer Meir Wellber at præsentere begge værker igen på én aften, men ikke som to separate værker, men ved at smelte de to værker sammen til ét. Denne produktion spiller på forkant med fantasi og virkelighed, af at være barn og at være voksen, af opera og dans. Kort sagt: det er et familieshow ind til kernen. 

Kunstnere: Olesya Golovneva, Stefan Cerny, Georgy Vasiliev og Wiener Staatsballett 

Varighed: 1:37 uden pause.

Quentin Tarantinos legesyge 'Inglourious Basterds' er en genremæssig sammenstykning, der blæser på klassiske konventioner og arketyper. Krigsdrama og komedie skiftes til at dominere i en udtalt raffineret sammensmeltning. Filmen er også præget af en for Tarantino sjælden fortællemæssig ro: ikke mange unødvendigt fancy klip eller kameravinkler, og musikken er begrænset til et pletvist komisk virkemiddel. En bataljon jødiske skalpejægere under ledelse af løjtnant Aldo Raine med Tennessee-dialekt planlægger et attentat på Hitler ved premieren på en nationalromantisk bjergfilm.

Den unge medicinstuderende Emma beslutter sig for at finde ud af, hvad der skete i kælderen under Retsmedicinsk Institut for næsten 30 år siden, hvor hendes forældre Martin og Kalinka nær blev dræbt af den psykopatiske seriemorder Kommissær Wörmer. Emma tager et studiejob som nattevagt samme sted og får iværksat et uautoriseret møde med Wörmer i hans isolationscelle på psykiatrisk afdeling på Sct. Hans. Mødet vækker kommissæren fra en mangeårig komatilstand og sætter gang i et blodigt hævntogt mod alle dem, der i sin tid beseglede hans skæbne. Nu er det op til Emma at finde sammenhængen og stoppe vanviddet…

”Wonka” er baseret på den ekstraordinære hovedkarakter, i Charlie og Chokoladefabrikken, og Roald Dahls ikoniske børnebog, og fortæller den vidunderlige historie om hvordan verdens bedste opfinder, tryllekunstner og chokolademager blev den elskede Willy Wonka, som vi kender i dag.

Saori har mistet sin mand og er derfor alene med sin søn, Minato, der går i 5. klasse. En helt almindelig dreng, som pludselig begynder at opføre sig underligt. Drengen lader forstå, at det skyldes en konflikt med hans lærer, hr. Hori, som han siger, har overfaldet ham både fysisk og verbalt. Et møde med bl.a. skolens rektor og den involverede lærer gør kun forvirringen større. I klasseværelset går der også ting for sig. Venskabet mellem kammeraterne er ikke det bedste. Noget tyder på, at den lidt mindre dreng, Yori, bliver mobbet. Hori ser Minato som en aggressor og griber ind, men i virkeligheden forholder det sig nærmere omvendt. Overbevist om det modsatte har Minatos mor opsøgt Yoris forældre, som ikke er hjemme. I stedet møder hun en dreng, der ganske overraskende omtaler hendes søn i stærkt rosende vendinger. Minato selv er skræmt over situationen og decideret bange for sin lærer men måske allermest sig selv.

En af verdens travleste skabere af stor filmkunst, Hirokazu Kore-eda, var for andet år i træk nomineret til Guldpalmen i Cannes for bedste film. Det blev i år til en Queer Palm, mens den fornemme pris for bedste manuskript gik til Yûji Sakamoto.

Med MONSTER har Kore-eda ikke vendt blikket mod horrorfilm, men nærmere ind i os selv med en kantet skæbnefortælling, der ved at følge tre forskellige spor udlægger en historie vidt forskelligt alt efter øjnene, der ser: Mor, søn og skolelærer.

Biffen byder på en gin før filmen.

Varm op til hjerternes fest med julekomedien par excellence, ‘Love Actually’, der følger otte par og deres bittersøde udfordringer. Filmen kan prale af et ekstremt stærkt hold af britiske skuespillere, der folder deres personer ud som rigtige mennesker. Instruktør Richard Curtis stod tidligere bag manuskriptet til succesen ‘Fire bryllupper og en begravelse’ – og det mærkes. Filmens mange sceneskift og dens enkle budskab er udtalt feel good: Luk øjnene op, og du vil opdage, at kærligheden blomstrer overalt.

Nyd et gensyn med Disney-studiernes allerførste rene live action-spillefilm. DCer er romtoddy til de voksne og lakridspiber til børnene før forestillingen.
Besat af ideen om at finde en skat begravet af den navnkundige kaptajn Flint chartrer godsejeren Trelawney skibet Hispaniola. Sammen med bl.a. lægen Dr. Livesey og vores unge hovedperson, krosønnen Jim Hawkins, styrer han mod en fjern caribisk ø. Desværre er et stort antal af Flints gamle piratbesætning ombord på skibet, inklusive den farlige Long John Silver.

Hvordan ville verden se ud, hvis du aldrig var blevet født? Sparekassemanden George Bailey fra lillebyen Bedford Falls har ufrivilligt formøblet sine medborgeres sparepenge, men en kold julenat, hvor George er på selvmordets rand, viser en engel ham, hvordan verden ville se ud uden ham. Det er et endnu mere sølle syn. En hjertevarm fortælling man kan se igen og igen op til jul.

Aki Kaurismäkis jury-prisvinder fra Cannes er en varm kærlighedsfilm fra det kolde Helsinki. To ensomme sjæle, begge på udkig efter kærligheden, mødes på en karaokebar. Vejen mod lykken er dog ikke så ligetil – fra tabte telefonnumre til misforståede adresser, alkoholisme og en charmerende herreløs hund, må de to overvinde flere strabadser. I Kaurismäkis klassiske retrostil (garneret med instruktørens velkendte, knastørre humor) kunne historien sagtens udspille sig for 50 år siden – hvis ikke det var for reportagerne fra krigen i Ukraine, der strømmer ud af den allestedsnærværende transistorradio.