Vi bruger cookies til for at forbedre din oplevelse, til målinger og markedsføring. Information fra cookies på hjemmesiden kan deles med tredjepart, herunder analyseservices og sociale medier. Du giver tilsagn til brug af cookies ved at klikke OK. Hvis du ikke foretager dig noget eller vælger at klikker på 'Nej tak' vil sitet stadig virke, men oplevelsen på siden kan blive dårligere.

Læs mere
OKNej tak
Nordkraft
  • Kalender
  • Book lokale
  • I Nordkraft
  • Fællesarealer
  • ENG
    • Kalender
      • Den Rytmiske i Nordkraft
      • DGI Nordjylland
      • Kunsthal Nord
      • Aalborg Sundhedscenter
      • Teater Nordkraft
      • DGI Huset Nordkraft
      • I.H. Aalborg
      • Aalborg Kulturskole
      • DESTINATION NORD
      • Skråen
      • Biffen
      • Kulturforeningen Baghuset
      • AAU - Kommunikation
      • SIFA
    • Book lokale
      • Nordkraft i billeder
    • I Nordkraft
      • Nordkraft historien
      • Nordkraft - vision, tal og fakta
      • Praktisk information
    • Fællesarealer
      • Book lokale
      • Bordtennis og bordfodbold
    • ENG
  • Nyhedsbrev
  • Søg
  • Den Rytmiske i Nordkraft
  • DGI Nordjylland
  • Kunsthal Nord
  • Aalborg Sundhedscenter
  • Teater Nordkraft
  • DGI Huset Nordkraft
  • I.H. Aalborg
  • Aalborg Kulturskole
  • DESTINATION NORD
  • Skråen
  • Biffen
  • Kulturforeningen Baghuset
  • AAU - Kommunikation
  • SIFA

KALENDER

Sorter efter kategori
  • Alle
  • Kunst og kultur
  • Musik
  • Film & Teater
  • Læring
  • Sport og sundhed
  • Børn og unge
  • Mad & drikke
  • Erhverv
Vælg arrangør
  • Den Rytmiske i Nordkraft
  • DGI Nordjylland
  • Kunsthal Nord
  • Aalborg Sundhedscenter
  • Teater Nordkraft
  • DGI Huset Nordkraft
  • I.H. Aalborg
  • Aalborg Kulturskole
  • DESTINATION NORD
  • Skråen
  • Biffen
  • Kulturforeningen Baghuset
  • AAU - Kommunikation
  • SIFA
Viser perioden: 28-09-2022
  • de næste 7 dage/
  • i dag/
  • de næste 30 dage
DatoTidspunktTitelArrangørStatus
11.0220.00CLARASkråenBilletter

CLARA

NY Singel ’Energies Don’t Lie’

Den 21-årige sangerinde har gennem to år arbejdet frem mod et nyt album med Phlakes Jonathan Elkær som producer. Nu kommer første smagsprøve i form af singlen ’Energies Don’t Lie’, hvor Clara også træder i karakter som helt åbenhjertig tekstforfatter.

Det kommende album rummer fortsat festen og farverne fra Claras første udgivelser, men både de varme og de blå toner har fået mere plads.

Som 17-årig singledebuterede hun med ’What They Say’, og året efter udsendte hun albummet, hvis titel henviste til hendes 18-års fødselsdag: ’August Eighteen’. I 2019 vandt hun en Danish Music Award i kategorien ’Årets danske talent,’ og samme år hittede hun med ’Crazy’, og sammen med Zookeepers fik hun en P3’s Uundgåelige med ’Can’t Fall Asleep’. Claras andet album ’Growing Up Sucks’ kom i 2020 og rummede hendes til dato største radio- og streaminghits: ’Girl Like You’ og ’Nobody’s Lover (feat. Lord Siva)’. Andre udmærkelser tæller nomineringer til P3 Guld, Zulu Awards og Gaffa Prisen.
Claras sange er blevet streamet 75 millioner gange alene på Spotify.

Læs mere
17.0220.00JONNY HEFTY & JØDENSkråenBilletter

JONNY HEFTY & JØDEN

 

Danmarks skarpeste duo og back-up kommer til din by

De siger det er blevet dyrt at tænde for varmen, men bare rolig, den kommer til at få fuld gas når Jonny Hefty & Jøden besøger og besætter dit yndlingsspillested.

Du er måske blevet et par år ældre siden sidst, men bare rolig, hos os har Gamle Dreng (m/k) altid været et kompliment.

Ja, vi ved godt at du er blevet lidt dårligere til at gå til koncert, men nu skal det sgu være og skal det være vildt, så lad det være helt vildt.

Til foråret 2023 er Jonny Hefty & Jøden ude med ny udgivelse, og den skal dæleme luftes og vises frem som en spritny cykel. Og du skal da med! Måske får du endda et lift ned af Memory Lane med evergreens der minder dig om dengang det hele var lidt federe og meget farligere.

Jonny Hefty er stadigvæk Aalborgs mest langhårede heavyrapper, og Jøden har absolut ikke skåret ned for hverken energien eller charmen. Danmarks skarpeste duo og back-up kommer til din by, så husk at skrive til din chef, og sig at du kommer til at ligne en hængt kat, når du møder ind efter koncerten!

 

Læs mere
18.0220.00KESISkråen/ Royal StageBilletter

KESI

30 Somre - 4. solo album

Vinteren 2023 tager Kesi på turne med sit nye album og hans band. “30 Somre” er navnet på hans 4. solo album og på den kommende turne som slutter i den legendariske K.B. Hallen på Frederiksberg i landets hovedstad.

Kesi behøver ingen introduktion; han er et af landets stærkeste live performere med et kæmpe katalog af hits og en usammenlignelig energi - der er få ting, der har defineret 10'ernes lyd som ham. Kesi står bag kæmpe sange som 'Søvnløs', 'Kom Over', 'Følelsen' og 'Blå Himmel' fra hans anmelderroste album 'BO4L', der udkom i sommeren 2020.
I 2021 fulgte han op med albummet ’Mere End Musik’ i fællesskab med BOC-familien Gilli og Benny Jamz, hvorfra kæmpe hittet ’Ibiza’ og det øvrige Artigeardit samarbejde med ’Er Her’ begge lå nr. 1 på Spotify charten og her et år efter stadigvæk florere i Top 20. Han er ligeledes modtager af et par Danish Music Awards, bl.a. for 'Årets Solist'.
Kesi har været blandt de tre mest spillede kunstnere på Spotify i Danmark over de seneste par år. Det er svært at forestille sig en hitliste anno vores tid, der ikke er prydet af Kesi’s charme og karakteristiske rap.

Læs mere
02.0320.00LAMIN - LIVE 2023 supp. MASSkråenBilletter

LAMIN - LIVE 2023 supp. MAS

Lamin indtager velfortjent plads på rapscenen og annoncerer koncerter i foråret

Lamin aka Lams er en af rapscenens nyeste, og mest innovative navne. Den 26-årige rapper har trods sin relativt korte tilstedeværelse i spotlightet, vist sig, at være en unik artist med en særlig kreativ udfoldelse, i et figurativt tekstunivers. Det kom særligt til udtryk på sidste års album udgivelse “Hva ved de om Lams”. Lams sluttede 2021 af med sit udsolgte Lille VEGA show, samt EP’en “Ny Agenda”, der udkom som et fællesprojekt mellem Lamin og Artigeardit.

2022 har hidtil været Lamins absolutte højdepunkt i karrieren. Det første halvår blev skudt i gang med den tunge og kompromisløse “Æstetisk”, der blev udnævnt til P3’s Uundgåelige. Han fulgte op med “Window”, der ligeledes strøg i A-rotation, og er blevet et stort live nummer. Herefter udkom “Vågen” med Artigeardit, der i skrivende stund har placeret sig som et top 10 hit på Spotifys Top 50. Allersenest har Lamin udgivet sit største hit (baseret på chart placeringer), “Gode Dage, Gode Drinks”. Singlen udkom som forløber for det nye album, “Kronisk Skeptisk”.

På livescenen har Lamin ligeledes haft et forrygende år, der har budt på talrige koncerter, hvor særligt det udsolgte Store VEGA og koncerten på Roskilde Festival skal fremhæves. Begge koncerter er blevet rost til skyerne af flere medier.

Lamin har netop udsendt sit 2. studiealbum, “Kronisk Skeptisk”. Lamin er en meget reflekterende og velovervejet person, der gerne stopper op og mærker efter før han træffer afgørende beslutninger. Den tilnærmelsesvist perfektionistiske rapper, ligger ligeledes meget energi i overvejelserne omkring sine værker. Koncepter, titler, visualitet mv. ‘Kronisk Skeptisk’ indkapsler fortællingen på albummet, og er meget sigende for øjebliksbilledet i Lamins liv. Et liv med skole, blev skiftet ud med et liv som turnerende rapper. Et sceneskift, der kræver at han holder tungen lige i munden, og passer på sig selv, hvilket til tider resulterer i en kronisk skeptisk tilstand.

Læs mere
03.0320.00BACK IN BLACKSkråenBilletter

BACK IN BLACK

AC/DC "allmost the real thing" – show med Back In Black.

Back In Black's force er den sikre og troværdige levering af det klassiske AC/DC-repertoire med rod i 70-udgivelserne. Her taler vi om numre som "Whole Lotta Rosie", "Jailbreak", "TNT" og ikke mindst "Highway to Hell". Et par genhør med de nyere klassikere fra tiden med Brian Johnson bliver det også til, for hvad er en AC/DC-aften uden "Hells Bells", "You Shook Me All Night Long" og, selvfølgelig, "Back in Black"?

Back In Black sætter en ære i at spille AC/DC så tæt på originalerne som muligt og levere et sceneshow med lige så meget "knald på".
Dermed er der lagt i kakkelovnen til et se- og høreværdigt "allmost the real thing" – show med Back In Black.

Musikken er fra vores side erklæret 100% øl- og skråle-med-egnet, og indeholder desuden ingen kunstige tilsætningsstoffer: det er pure rock'n'roll!
We Salute You!

Vokal: Jimmy Olsen
Lead Guitar: Carl-Evald Jensen
Rhythm Guitar: Niels-Evald Jensen
Bass: Torben Hulbek Tanghøj
Drums: Allan Balle Rasmussen

Læs mere
09.0320.00DISSING, LAS & CROSS "Copenhagen Skyline"SkråenBilletter

DISSING, LAS & CROSS "Copenhagen Skyline"

Det begyndte med, at Billy Cross hørte Rasmus Dissing synge.

Billy Cross skriver.

Der er mange sangere, der synger godt og har dejlige stemmer. Men der er måske ikke så mange, der kan få os til at mærke meningen bag ordene. Da jeg hørte Rasmus Dissing synge Bob Dylan, følte jeg, at han kunne give ordene den dybde, de fortjente, og jeg burde vide det, for jeg stod ved siden af Bob aften efter aften og hørte ham synge sangene. Fordi jeg ser mig selv først og fremmest som guitarist, pladeproducer og sangskriver, har jeg i årevis ledt efter nogen til at fortolke mine sange, faktisk så længe jeg har skrevet dem. I Rasmus fandt jeg den person. Jeg er lykkelig!

Dissing & Las skriver.

I et par år har Billy Cross og vi, Dissing & Las, mødtes regelmæssigt og arbejdet med det fælles projekt og den fælles passion. Vi er nok vokset op på forskellige kontinenter, og dog er vi fælles om at have rødder i folkemusikken. Specielt den amerikanske folkemusik er noget vi har haft med os fra fødslen, og den ligger som en dyb undertone, i alt hvad vi hver især har beskæftiget os med.
De seneste år har Billy skrevet en masse sange. De er skrevet med den indsigt der kommer med alderen, og er fulde af betragtninger om livet på godt og ondt. Melodierne og tonesproget er rendyrket amerikansk. Man kan høre inspirationer fra store mestre som Willie Nelson, Hank Williams og Bob Dylan.
Billy føler, at disse sange falder udenfor de genrer, som han ellers spiller i sit eget orkester, på trods af hans passion for amerikansk folkemusik. Han har længe været begejstret for lyden af Dissing & Las, og ser os som dem, der kan realisere hans sange. Vores tilgang til det håndspillede, er meget beslægtet med hans egen kærlighed til musikken, og Rasmus Dissings kraftfulde og nuancerede vokal passer perfekt ind i det sørgmuntre univers, som vi vil skabe. Vi har i Dissing & Las altid flirtet med elementer fra de amerikanske traditioner, men gjort det på vores egen nordiske facon. Dansksprogede tekster med inspirationer fra americana, rock, country og blues.
Nu har vi mulighed for at gå all in, med Billy ved roret og med hans originale amerikanske sange. Vi har lavet et album, hvor det nordiske møder Amerika. En upoleret og sanselig tilgang, hvor vi har fremelsket det umiddelbare og autentiske. Vi har indspillet så meget som muligt live, med Rasmus’ vokal og Billys leadguitar som de bærende elementer. Det er blevet så godt, som vi turde drømme om, da vi gik I gang.

Den uventede gave.
Midt under forberedelserne til indspilningerne blev Billy kontaktet af en Bob Dylan aficionado, der ville høre om det var ham, der spillede guitar på en bootleg indspilning af en Bob Dylan sang der hedder More Than Flesh And Blood Can Bare. Det var det sørme, og sangen er fantastisk, og aldrig udgivet af Bob himself, så Billy kontaktede straks Bob, og spurgte om vi måtte indspille og udgive den. Vi fik ‘GO’ fra Bob og hans management indenfor et par timer,..
Den er selvfølgelig med på albummet, og med live, når vi skal præsentere det hele ude på spillestederne.

Læs mere
10.0320.00EMIL KRUSESkråenBilletter

EMIL KRUSE

Emil Kruse tager på forårstour 2023 i Danmark i forbindelse med sit nye album ’’Magic’’

Den 4. november udgav den danske rapper sit andet album ’’Magic’’. Nu er Emil Kruse klar til at tage det nye album med på tour og kan i den forbindelse opleves i Danmarks fire største byer til foråret 2023.

Magi hvad er det? Hvordan definerer vi det? Kan man mærke, når det opstår? Er det lyden af noget tryllebindende? Hvis du gerne vil mærke følelsen af magi, så har Emil Kruse i samarbejde med Niels Kirk skabt en mulighed med albummet ”Magic”. Allerede fra første nummer ”Fremad” starter rejsen ind i magiens land. Herefter er det bare at læne sig tilbage og nyde rejsen og alle de små elementer, der ligger sig imellem lyd og tekst – nemlig magi.

Emil forklarer selv om processen:

”Jeg er gået igennem en hel del modvind under skabelsen. En masse lort jeg har skulle deale med.
Da Niels og jeg startede med at lave albummet, gik han igennem et hårdt sygdoms- og sørgeforløb. Da jeg kort tid efter selv måtte gå igennem en tilsvarende situation, fungerede vores studie som et terapeutisk sted at kunne søge hen og snakke om, de ting vi hver især gik igennem - få tankerne på det bedre og sammen lave musikken vi elsker. For mig er det magisk. Dette album har været en proces i at lære sig selv bedre at kende. Det er et album, hvor jeg har gjort hvad jeg har følt - fra start til slut.”

"kæmper med mig selv hverdag er disciplin,
hav det godt - bare ha det fint
finde magien - op af hatten kom kaninen"

’’Det er stunder som disse, der kan opstå i skabelsen af musik. jeg kan nogle gange nærmest få følelsen af at svæve i luften når det sker. Følelsen af at kunne forvandle al ens hovedpine, frustration og sorg i livet til noget smukt og frigørende.’’

Læs mere
11.0320,00CHIPPENDALESSkråen/ Royal StageUdsolgt

CHIPPENDALES

Chippendales er klar med et nyt show "Get Naughty"

Kvinder over hele verdenen har skreget og hvinet, når disse sexede mænd til drivende langsomme sensuelle rytmer og nye poptoner stykke for stykke afsløre mere og mere af deres olieglinsende kroppe.

Siden 2014 har Chippendales én gang årligt besøgt en udsolgt Royal Stage. De sprang så over i 2020, men de er tilbage i 2021, og så skal Chippendales fylde Royal Stage igen ! Så gør jer klar til den ultimative tøseaften i en hed Royal Stage - drengerøvene er igen i byen!

Læs mere
17.0320.00HIT MED 80'erneSkråen/Royal StageBilletter

HIT MED 80'erne

Hit med 80’erne på turné for 31. gang.

På sætlisten er alle de sange, du kender fra den danske rocks guldalder. Kom indenfor og genopliv de udødelige hits fra Tøsedrengene, Rocazino, RayDeeOhh, Gnags, News, TV2, Dodo & The Dodo’s, Gnags – fortsæt selv listen.

Hit med 80’erne var for første gang i øvelokalet den sommer, hvor John ”Faxe” Jensen ramte den lige i røven og sendte Danmark afsted mod titlen som europamester i fodbold. 1992 er længe siden. Dengang var orkestret bare en sjov idé. Ingen havde i sin vildeste fantasi forestillet sig, hvad der ventede. 2022 var Hit med 80’erne således på 30 års jubilæumstur. Den ene udsolgte koncert efter den anden blev det til overalt i Danmark. Stadig med sangene, anekdoterne og minderne fra dengang i 80’erne som bindemiddel. Den danske sangskat fra det pastelfarvede årti er tilsyneladende helt uden udløbsdato. Faktisk har tendensen de seneste år været, at den danske 80’er-rock er mere populær end nogensinde. Måske er sangene snurret fast til de dramatiske begivenheder for snart 40 år siden. Mens Danmark skrålede "Indianer", "Jeg Elsker Dig" og "Afrika", rasede Den Kolde Krig uden for døren. Frygten for atomkrig var massiv, vi blev bevidste om miljøtruslerne, og den danske økonomi måtte hales i sikkerhed fra det, en politiker havde kaldt for afgrundens rand. Til sidst faldt Berlin-Muren, og hele verden blev en anden. Men sangene. De står endnu. Hit med 80’erne genopliver musikken, der betød så meget for så mange. Og sender samtidig en stor, respektfuld tak til de danske 80’er-stjerner og deres sange, som gør det hele muligt. Flere af dem har fra tid til anden været med på scenen hos Hit med 80’erne. Men orkestret kan først og fremmest selv.

Vi ses derude…

Hit med 80’erne er:
Annette Søgaard, vokal / kor
Ole Hansen, vokal / kor / akk. guitar
Jan Kaspersen, saxofoner / akk. guitar / kor
Brian Bannerholt, guitar
Steffen Hansen, keyboards
Jakob Pagaard, bas / kor
Kurt Nielsen, trommer

Læs mere
18.0320.00UDE AF KONTROLSkråen/Royal StageBilletter

UDE AF KONTROL

UDE AF KONTROL - vælter de fire største byer i 2023!

Englando, Balken og Munken har i et halvt årti skabt en bølge af hits og netop nå-et en milepæl med mere end 300.000.000 (!) streams, alene på Spotify, hvor dren-gene i den grad er vokset med opgaven i takt med deres stigende popularitet. På trods af meget begrænset kommerciel support har Ude Af Kontrol formået at vok-se sig til et af de største artister herhjemme, både målt på antal af streams samt til-slutningen til deres koncerter.

Drengene er, som navnet lægger op til, kendte for at skubbe til grænsen og det er ikke unormalt at en UAK koncert bliver stoppet undervejs grundet et for vildt publikum.

Senest har UAK overgået alles forventinger med en totalt udsolgt spillestedstour i foråret 2022 hvor de besøgte intet mindre end 13 byer. Den dynamiske trio lagde også landets festivaller ned i sommeren 2022 hvor deres hårdtpumpende energi underholdte tusindevis af festivalgæster - hvor specielt Stjernescenen på Smukfest var en uforglemmelig aften.

Læs mere
24.0320.00PHLAKESkråen/ Royal StageBilletter

PHLAKE

Phlake er kendt som et fænomenalt live band hvilket blev tydeligt, da de satte publikumsrekord på Roskilde Festivals Upcoming scene i 2016 – som debutanter på festivalen.

Halvandet år efter deres seneste albumudgivelse, ’The Illegal Download Of Your Soul’, er Phlake nu i gang med et nyt musikalsk kapitel, som blev kickstartet med udgivelse af singlen ’Vendetta’ den 29. oktober 2021. Singlen blev valgt direkte som Ugens Uundgåelige på P3 og ramte de internationale streamingtjenester med et brag. 

Om ’Vendetta’ fortæller forsanger Mads Bo;

- ”For mig er ’Vendetta’ en sang, der handler om stress og selvbedrag i usund og farlig forening. Den handler om, hvor opslidende det er at være i et konstant opgør med sig selv; hvem man har været, hvem man er - og især også hvem man gerne vil være.
- Noget af det mest uoverskuelige i tilværelsen kan være at ændre på sig selv. Det der med at stoppe op og gøre noget ved sine problemer, føles ofte ikke som en mulighed.” 

Phlake tordnede i 2016 ind på de danske hitlister med kæmpe hits som ’Pregnant’ og ’Angel Zoo’ fra debutalbummet ’Slush Hours’, der høstede hele 5 priser ved DMA 2016 - bl.a. for Årets Album. Siden da har de udgivet de to albums ’Weird Invitations’ og ’The Illegal Download of Your Soul’ til stor glæde for både fans, radiolyttere og anmeldere. 

Phlake har opnået rigtig meget siden deres debut; De var det mest spillede danske navn på P3 i både 2016 og 2017, singlen ’The Rascal’ var det mest spillede nummer på dansk radio i 2018 og vandt P3s lytterhit i 2019. Derudover har de modtaget flere guld- og platincertificeringer for deres udgivelser. 

Phlake er kendt som et fænomenalt live band hvilket blev tydeligt, da de satte publikumsrekord på Roskilde Festivals Upcoming scene i 2016 – som debutanter på festivalen. Året efter åbnede de den legendariske Orange Scene, og har siden da optrådt i hele landet til stor fornøjelse for fans og musikelskere. Kort før nedlukningen af Danmark, i november 2019, spillede bandet en headliner-koncert i Royal Arena, som blev en milepæl i deres karriere. GAFFA gav koncerten fem stjerner med overskriften ”Da Phlake skrev et manifest om moderne dansk pophistorie”.

 

 

Læs mere
26.0313.00MGP GALLA SHOW 2023Skråen/Royal StageBilletter

MGP GALLA SHOW 2023

De 8 MGP-finalister spiller deres ørehængende hits

Årets største fest for hele familien er tilbage! Og her er DU selvfølgelig også inviteret. De 8 MGP-finalister spiller deres ørehængende hits, som bliver svære at få ud af hovedet igen. Årets show bliver alt andet end kedeligt. Det bliver festligt, det bliver farverigt og fuldstændig fantastisk. Glæd jer!

Vær opmærksom på at dette er ikke TV Showet.
Det er MGP 2023 Galla Showet.
Vi kan ikke garanterer alle artister deltager

Læs mere
30.0320.00DANSER MED PIGER - LIVE 2023SkråenBilletter

DANSER MED PIGER - LIVE 2023

Vi elsker dansemusik, og vi vil gerne invitere folk ind i varmen og med til vores fest.

Efter flere år med optrædener med coverversioner, fik bandet lyst til selv at skrive og indspille deres egen musik. En aften i deres selvbyggede hjemmestudie skete der pludselig noget. Debutsinglen tog sin spæde start og i stedet for at gå i seng, for at være friske til en vigtig session dagen efter, blev bandet oppe hele natten for at lave sangen færdig: ”Når vi laver musik, så går vi og har det for sygt hele aftenen og natten! Vi går og danser til det, synger, kigger på hinanden og får det fedeste rush af at lave den her musik. Vi synes, det ville være dumt, hvis ikke vi forsøger at videregive denne følelse, til dem der vil lytte”. – Danser Med Piger

Det blev til sangen ’Lad Mig Være’, hvis titel indikerer det modsatte af hvad bandet i virkeligheden opfordrer til – man skal nemlig alt andet end at lade dem være, og sangens omkvæd: ”Lad mig være – være noget for dig” beskriver egentlig meget godt lige netop det, som bandet gerne vil opnå: ”Vi elsker dansemusik, og vi vil gerne invitere folk ind i varmen og med til vores fest. Det håber vi, at folk derude er klar på. Sangen er en energibombe, som handler om at springe ud i det, ud i kærligheden. At turde være direkte, gribe chancen og droppe tvivlen.” – Danser Med Piger

Læs mere
31.0320.00MICHAEL FALCH / Ene Mans 2023SkråenUdsolgt

MICHAEL FALCH / Ene Mans 2023

MICHAEL FALCH / ENE MAND 2023

Efter et højspændt år med MALURTs gnistrende rock og store show på bandets definitive afskedsturné fortsætter Michael Falch i 2023 ene mand ud på en akustisk solotur. Det er ved at være nogle år siden, han gjorde det sidst, for inden MALURT-eventyret turnerede han både med DÉT BAND og med sin poetiske trio.

I foråret 2023 pakker han imidlertid atter sine akustiske guitarer og drager på en omfattende turné, der bringer ham både til Det kongelige Teater og en række andre gode spillesteder rundt i landet. Michael Falch kommer med livshistorier og sange, der nu på 5. årti giver deres særlige vinkler på menneskers vilkår og følelser her i vores land uden høje bjerge.

Falchens solokoncerter er berømmede for deres enestående nærvær, og selv om den garvede performer nu skruer helt ned for den fysiske vildskab på scenen, kommer der ikke til at mangle intensitet. Michael Falch kan nemlig øse af et sangkatalog, der hører til blandt Danmarks mest betydningsfulde. Samtidig har han gennem årene styrket sin klangbund i et forfatterskab, der efterhånden er oppe på seks dybt personlige bogudgivelser.

Hans soloshows veksler mellem løssluppen hjertelighed og intens alvor i fortællinger og sange, der viser, at han også ene mand kan få enhver sal til at grine og græde, synge og gynge.

01.0420.00HANS KNUDSENS PLADSHans Knudsens Plads/SkråenBilletter

HANS KNUDSENS PLADS

HANS KNUDSENS PLADS spiller deres egne versioner af de gode gamle rockklassikere.

Bandet, der startede i 1992, består i dag af de to oprindelige medlemmer; Per Hejgaard på guitar og kor og Hans Knudsen vokal og guitar, samt Lars Holm på bas og kor og Henrik Vardinghus på trommer.

Der er, som altid, lagt op til et brag af en fest, med masser af glade mennesker, god stemning og fed rockmusik.

Læs mere
05.0420.00FABRÂKSkråenBilletter

FABRÂK

DMA-NOMINEREDE FABRÄK ER KLAR MED NY SINGLE OG DANMARKSTURNE I FORÅRET 2023

Siden FABRÄK debuterede tilbage i foråret 2021, har de taget Danmark med storm. Den hypede duo har i år udgivet deres anmelderroste debutalbum ”RIGE BØRN LEGET BEDST”, spillet over 50 koncerter over hele landet og er nu nomineret til ”Årets Nye Danske Live Navn” ved DMA. Nu er de tilbage med singlen ”TO FINGRE” og annoncerer deres største turné til dato, når de spiller i 23 byer til foråret 2023.

Det seneste års tid er FABRÄK gået fra at være en punket undergrundsduo til at være et act, som hele musik Danmark spærrede øjnene nysgerrigt op for. De har formået at samle unge som ældre til deres vilde koncerter på sommerens festivaler, der nu har kulmineret i, at de er blevet nomineret til ”Årets Nye Danske Live Navn” ved DMA 2022. Året startede med, at FABRÄK spillede til VEGA’s Udvalgte, dernæst udsolgte koncerter på Loppen og i Lille VEGA i København på samme turné. Dette efterår spiller de endnu en udsolgt Københavner koncert, når de rammer Pumpehuset og Train i Aarhus.

Nu annoncerer FABRÄK, at de spiller i 23 byer til foråret 2023 fra start marts til slut april – Anton og Sixten udtaler:
”Vi er mere klar end nogensinde til at spille for jer i hele Danmark. Det er helt vildt at kunne tage på så lang en tour. Der er virkelig ikke noget federe end at spille den her slags koncerter. VI GLÆDER OS!”
Weekendavisen skrev: “Det sker, at der i den evige mediestrøm lyder noget så originalt og anderledes, at antennerne sitrer ved signalets kraft. Som nu duoen FABRÄK.” Soundvenue skrev: ”FABRÄK holder lige en eksplosion af en fest – men bagefter kommer de efter tronen” mens Berlingske i en 5-stjernet anmeldelse skrev: ”Hold på hat og briller. Det kan godt gå hen at blive voldsomt”. Derudover var debutalbummet ”RIGE BØRN LEGER BEDST” nomineret til 3 Steppeulven-priser og de optrådte til ZULU-Awards og GAFFA-Prisen.

Men hvad gør man så, efter en eksplosion af en debut? Så originalt, så larmende og så modigt. Så hører man den nye single ”TO FINGRE” og bliver overbevist på ny om, at den her duo har gang i noget, som ikke bare er for sjov. De tager kritikken, som de har fået, med sig ind i tekstuniverset, og giver to fingre til janteloven.

Læs mere
22.0420.00RASMUS BJERG "JOHN TRIO"SkråenBilletter

RASMUS BJERG "JOHN TRIO"

”Der er noget galt i Danmark” med John Trio

Rasmus Bjerg har mange talenter. Et af dem er hans vidunderlige fortolkning og fremføring af John Mogensens tidløse klassikere. En aften fyldt med fællessang, tilsat en øl eller to og med hans to medmusikanter Nicholas Findsen og Lars DK sikrer han i den grad kvalitet og respekt om John´s sange. ”Fut i fejemøget”, ”to mennesker på en strand”, ”så længe jeg lever”, ”der er noget galt i Danmark” er bare et lille udpluk af John´s sange som Rasmus Bjerg + band beriger publikum med.

Læs mere
25.0420.00VOODOO SAINTSSkråenBilletter

VOODOO SAINTS

Tre egoer, der har svoret en hellig og konsekvent ed:

Hvis du tager en bonderøv, en præstesøn og en storbybluessanger, blander dem en nat i fuldmånens skær og smider dem i et stort lokale med rigeligt øl, vin og samtlige køn i alle aldre, får du noget magisk: Voodoo Saints.

Tre personligheder fra de danske og udenlandske scener, der til fulde behersker kunsten at få opmærksomhed fra et publikum, der er godt vant: en bonderøv, der kan skyde sin egen aftensmad og efterfølgende spille på banjo og synge om det, en præstesøn, som har set lyset i form af alt godt fra New Orleans og en storbybluessanger, der kan tumle et publikum, hvad enten de kommer fra Birkerød eller Berlin.

Vi vil underholde med al den voodoo vi kan drive frem og undgå at blive hverken uvenner eller magelige undervejs. Vi vil derimod banke stemningen op under taget, mens vi har fødderne solidt plantet i jorden. På rørende, råswingende og veludført vis, vil vi vække de døde til live, så når the saints går marching in, er det Voodoo Saints, der går forrest. Ikke et øje er tørt. Amen.

Ritualet bedrives med både klassikere og egne sange - og det bliver sgu på både dansk og engelsk.
Thorbjørn Risager, HP Lange og Esben Just er Voodoo Saints. Et helligt evangelie skrevet med blues og rock’n’roll, stavet med gospel og sat sammen med hjertet. Et langt liv på scenen kogt ned til 2 x 45 min. plus det løse og et ekstra nummer.

Hvad kan gå galt, når Voodoo Saints er i huset?

Læs mere
28.0420.00THE SANDMENSkråenBilletter

THE SANDMEN

Ny musik på vej i 2023.

Fortællingen om The Sandmen som et helt særligt stærkt live orkester fortsætter, og koncerterne er igen den gyldne mulighed for at opleve musikken leveret på The Sandmens kompromisløse, groovy, hårde og direkte måde. Sandmen siger selv: ”Det er det her vi gør. Det vi elsker mest. Klart mest. På en scene foran et publikum. Direkte levering og direkte afregning. Levende musik. Spænding og energi. Den lækreste og vildeste energi. At lykkes med at overgå os selv når vi spiler live. Nå helt derud hvor bandet bliver én flydende størrelse. Spille sammen. Lade det utilsigtede ske, elske mislyde, små fejl, alle farverne… og så det ultimative af det hele, nemlig når publikum rejser helt med hele vejen”

Læs mere
29.0420.00HANS PHILIPSkråenUdsolgt

HANS PHILIP

’A&B’ Dobbeltalbum på gaden nu

Da Hans Philip udgav sin debut, ’Forevigt’, i 2019 blev det anmelderroste album fulgt op af en

koncertrække, som gik udsolgt på rekordtid. I fredags kom det nye dobbelt album ’A&B’, på gaden og

”traditionen tro” , er Hans Philip igen klar til at gå på scenen med sin musik.

Det sker til april, hvor landets fire største byer får besøg af Hans Philip og hans band

Med sin drømmende og maleriske R&B, har Hans Philip skabt fængslende koncerter lige siden han første

gang spillede egne sange live. Og ligesom den ekstremt anmelderroste albumdebut, der har kastet både

Platin og fire Guld-streamede singler af sig, har Hans Philip høstet 5 stjernede liveanmeldelser fra både

GAFFA og Soundvenue, mens alle egne koncerter, gang på gang, er gået udsolgt.

Udover udgivelsen af ’A&B’, kan man varme op til koncerterne og fordybe sig i den unikke Spotify

session, som Hans Philip og hans band har indspillet på en ødegård på Falster. Det er første gang nogensinde, at den

globale streamingtjeneste har premiere på en live session som denne

04.0520.00THEESSINK & MØLLERSkråenBilletter

THEESSINK & MØLLER

Det er en ny, spændende række koncerter, der er lagt i trygge, bluesgarvede hænder hos Hans Theessink og Knud Møller, når de i foråret 2023 er på turné i Danmark.

Er man til gedigen, velspillet blues, så er man til ”Theessink & Møller.” Hver for sig er de kapaciteter i genren. Sammen er de en feinschmecker-oplevelse, der giver både gåsehud og smil på læben.
Den kompetente blues duo er garant for, at publikum får en intens og medrivende koncert. Repertoiret består af sange fra Hans Theessinks fyldige bagkatalog krydret med numre fra den traditionelle blues root genre, som duoen mestrer så flot.
Fremført med Theessinks dybe, varme baryton går det lige i eftertænksomme blueshjerter.

Koncerterne er garneret med højt kvalificerede lækkerier for guitarentusiaster i form af følsomt fremførte improvisationer.
Både Hans Theessink og Knud Møller har i deres respektive hjemlande, Østrig og Danmark, høstet diverse priser og anerkendelser. Knud Møller har, blandt andet, opnået prisen som ”Årets danske instrumentalist”. Hans Theessink har – flere gange – vundet den østrigske ”Amadeus Music Award” for bedste udgivelse i kategorien Jazz World Blues.

Priser de er glade for og stolte af, men selv sætter de aller mest pris på blues musikken. At spille den og være i den – sammen med publikum. Det er DET, de brænder for, og DET, der brænder igennem, når de er sammen på en scene.

Læs mere
05.0520.00JIMILIANSkråenBilletter

JIMILIAN

Aalborg - er I klar til KAPITANO TOUR 2023!

2022 rullede JIMILIAN ud for fuld skrue med ikke mindre end en båd på sommerens festivaller og venuer - så var standarden sat.
Fredag d. 5 maj gør han det igen i forbindelse med et kommende album, der vil afspejle sig på scenen med hans band og produktion.

Sørg for at snøre skoene ekstra godt, inden Jimilian får dig til at danse aftenen væk på Skråen i Nordkraft.
Med kække smil og rappe trin dansede Jimilian sig overlegent til sejren i 2021-udgaven af Vild med dans. Og du kan godt forvente, at han kommer med samme energi, når det er Skråens gulv, som der skal festes på. Jimilians poppede R&B-lyd tager os tilbage til sommer i syden. Med opløftende tekster og poppede melodier, er det nærmest umuligt at stå stille.

JIMILIAN beskriver sin musik som ’folkemusik’, da han bestræber sig på at lave sange, som folk kan relatere til, samles omkring og danse til. Alt sammen fællesnævner for den musik, Jimilian kaster sig over.

Han er ligeledes ikke bleg for at eksperimentere med flere musikgenrer – alt fra ballader til rap.
Det er vigtigt for Jimilian aldrig at stå stille, og han bestræber sig på hele tiden på at bevæge sig fremad musikalsk.

”Det bliver dejligt og komme ud og mærke publikummet med mit nye album, for det er noget af det bedste ved at lave musik” – Jimilian.

Læs mere
06.0520.00SWAN LEESkråenBilletter

SWAN LEE

FLYVER PÅ NY…

Et af 00’ernes mest elskede og betydningsfulde danske indie-rockbands genopstår: Swan Lee er atter flyveklar - og har både nyt album og koncerter på vej! 

De fløj deres helt egne veje i dansk rock – farvede den, med et stilsikkert, drømmende udtryk og en pallet af sange, der blev lige så store, som deres fængende pop-univers. Efter 17 år er der endelig nyt på vej fra Swan Lee!

De bragede ind i danskernes hjerter med den anmelderroste debut, ’Enter’, fra 2001. Swan Lee’s første store hit kom med Bond-hymnen, ’Tomorrow Never Dies’, der vidnede om et nyt dansk navn, der turde drømme stort. Det selvbetitlede andet album gik direkte ind som nr. 1 på den danske hitliste i 2004. Det samme gjorde singlen, ’I Don’t Mind’, der fik følgeskab af kæmpehits som ’Love Will Keep You Warm’ og ’What Is Love?’. Selvom Swan Lee blot udgav to albums, står deres navn unægteligt skrevet som et af de mest elskede og betydningsfulde bands i 00’erne og i dansk musikhistorie.

Derfor kom det nok bag på de fleste, da Pernille Rosendahl, Emil Jørgensen og Jonas Struck, få dage inden, de havde takket ja, til at give koncert i Operaen ved Kronprinsparrets Kulturpris, med ét gik hvert til sit.

”Vi har desværre måtte konstatere, at vi er vokset fra hinanden,”skrev Swan Lee, dengang i 2005, på deres hjemmeside. Den dynamiske trio havde altid gjort en dyd ud af at gøre tingene på deres egen måde og fik tilmed et folkeligt gennembrud, helt uden at gå på kompromis med musikken på deres selvudgivne albums. Men gnisten, i det kollektive samspil, var gået ud, mens de tre musikeres årelange venskab, ganske enkelt, var slidt op. Pernille, Emil og Jonas traf det svære, men nødvendige valg om, at opløse deres band.

”Nu skriver vi 2022. I de sidste to år, har vi forsigtigt nærmet os hinanden igen musikalsk. Legen er blevet sjov. Og inspirerende. Vi har opdaget at den gamle telepati og den kreative nysgerrighed er intakt. Vi har været i øvelokalet og er, netop nu, i gang med at udvikle og forfine både sangskrivning og udtryk. Materialet emmer af den oprindelige Swan Lee-DNA, men bærer også præg af, at vi er tre forskellige mennesker, der har udviklet os siden, vi splittede op. Nu er der kommet så mange flyveklare sange ud af samarbejdet, at vi har besluttet, at det giver kunstnerisk og personlig mening, at udgive vores tredje album og tage på turné sammen igen,”fortæller Swan Lee.

Læs mere
12.0520.00ANNE LINNET "Sange Til Livet 2023"SkråenBilletter

ANNE LINNET "Sange Til Livet 2023"

"Sange Til Livet 2023"

Anne Linnet har været en del af den danske musikscene siden 1970´erne og er anerkendt som en af landets mest betydningsfulde artister. Hun er udover at være kendt for en stribe af store hits og klassikere mindst lige så kendt for sine ærlige tekster og lyst til at eksperimentere med musikgenrer.

Til foråret kan publikum opleve hende i en intim opsætning i trio-format, når hun tager sine nye såvel som kendte sange fra sit store bagkatalog med rundt i landet og besøger i alt 18 spillesteder.

Læs mere
20.0520.00GANGERSkråenBilletter

GANGER

Ude med deres 3 album "Pisk"

Ganger har med deres to album ’Mørk’ (2019) og ’Tro’ (2020), indtaget den danske musikscene med et gennemført unikt univers, vokalharmonier fra en anden planet, kæmpe hooks, lyrisk topniveau og en ekstrem kunstnerisk integritet. Ganger er sin egen og har gennem deres koncerter på landets største scener og både imødekommende og eksperimenterende albums rykket på forståelsen af popmusik anno 2022.
Nu er de aktuelle med singlen ’Hugo’, der tager bandets lyd til et helt nyt niveau og imødekommer de høje forventninger der er til bandet og deres tredje album ‘Pisk’ (2023).

’Mørk’ og ’Tro’ var de første to dele af bandets planlagt ’Mørktropisk’- trilogi. Begge album blev modtaget meget positivt af et samlet anmelderkorps, med fremragende anmeldelser, bl.a. topkarakter med 6 stjerner i GAFFA og årets danske album 2020 i Soundvenue. Tilsammen har de to album høstet seks Steppeulven statuetter og til P3 Guld 2020 optrådte de med publikumsfavoritten ’Pumper Mama’ og hittet ’Bye Bye’ i en magtdemonstration og satte en tyk streg under hypen og opmærksomheden bandet har krævet. De vandt fortjent P3 Guld Talentprisen.

Ganger er lykkedes med at bringe deres gennemførte univers til live på landets festivaler og spillesteder hvor de har spillet en række udsolgte koncerter og også her modtaget topanmeldelser hele vejen rundt. Bandet sluttede deres ’Tro’-turné af på magisk vis i et udsolgt Operaen i København.

Forventningerne er naturligt store til bandet, der kommer tilbage med ny musik og koncerter i 2023.

Læs mere
    • PARKERING
    • NYHEDER
    • KONTAKT
    • PRIVATLIVSPOLITIK
    • MUSIK
    • FILM & TEATER
    • SPORT & SUNDHED
    • KUNST & KULTUR
    • BØRN & UNGE
    • MAD & DRIKKE
    • LÆRING
    • ERHVERV
    • AAU - UNIVERSITETSBIBLIOTEKET
    • AZZURRA NORDKRAFT
    • BIFFEN
    • DEN RYTMISKE
    • DGI HUSET NORDKRAFT
    • DGI NORDJYLLAND
    • I. H. AALBORG
    • KUNSTHAL NORD
    • KULTURFORENINGEN BAGHUSET
    • SIFA
    • SKRÅEN
    • SPORTSKARATE.DK
    • TEATER NORDKRAFT
    • UNGAALBORG
    • DESTINATION NORD
    • AALBORG KULTURSKOLE
    • AALBORG MARTIAL ARTS
    • AALBORG SUNDHEDSCENTER
    • AALBORG TAEKWONDO KLUB SOO-BAK
  • Nordkraft
    Kjellerups Torv
    9000 Aalborg

    Åbningstider: 
    kl. 05.30 - 23.00 man - fre

    kl. 06.30 - 23.00 lør - søn 

KONXION A/S