Vi bruger cookies til for at forbedre din oplevelse, til målinger og markedsføring. Information fra cookies på hjemmesiden kan deles med tredjepart, herunder analyseservices og sociale medier. Du giver tilsagn til brug af cookies ved at klikke OK. Hvis du ikke foretager dig noget eller vælger at klikker på 'Nej tak' vil sitet stadig virke, men oplevelsen på siden kan blive dårligere.

Læs mere
OKNej tak
Nordkraft
  • Kalender
  • Book lokale
  • I Nordkraft
  • Fællesarealer
  • ENG
    • Kalender
      • Eksterne events
      • Biffen
      • Den Rytmiske i Nordkraft
      • DESTINATION NORD
      • DGI Nordjylland
      • DGI Huset Nordkraft
      • Kulturforeningen Baghuset
      • Teater Nordkraft
      • Skråen
      • SIFA
      • Aalborg Kulturskole
      • Aalborg Sundhedscenter
        • Lungedag
    • Book lokale
      • Nordkraft i billeder
    • I Nordkraft
      • Nordkraft historien
      • Nordkraft - vision, tal og fakta
      • Praktisk information
    • Fællesarealer
      • Book lokale
      • Bordtennis og bordfodbold
    • ENG
  • Nyhedsbrev
  • Søg
  • Eksterne events
  • Biffen
  • Den Rytmiske i Nordkraft
  • DESTINATION NORD
  • DGI Nordjylland
  • DGI Huset Nordkraft
  • Kulturforeningen Baghuset
  • Teater Nordkraft
  • Skråen
  • SIFA
  • Aalborg Kulturskole
  • Aalborg Sundhedscenter

KALENDER +

Sorter efter kategori
  • Alle
  • Kunst og kultur
  • Musik
  • Film & Teater
  • Læring
  • Sport og sundhed
  • Børn og unge
  • Mad & drikke
  • Erhverv
Vælg arrangør
  • Eksterne events
  • Biffen
  • Den Rytmiske i Nordkraft
  • DESTINATION NORD
  • DGI Nordjylland
  • DGI Huset Nordkraft
  • Kulturforeningen Baghuset
  • Teater Nordkraft
  • Skråen
  • SIFA
  • Aalborg Kulturskole
  • Aalborg Sundhedscenter
Viser perioden: 02-09-2026 - 02-10-2026
  • de næste 7 dage/
  • i dag/
  • de næste 30 dage
DatoTidspunktTitelArrangørStatus
15.0919.00Anders GrauSkråenBilletter

Anders Grau

Afregning ved kasse 1
Comedy tour 2026 

Showet 'Afregning ved kasse 1' bliver langt fra lige så hårdtslående som det lyder. Eller måske gør det? Det er i hvert fald nærmest tørre tæsk man skal finde sig i som forbruger i dagens Danmark. 

Inflationen raser, portionerne kræver efterhånden lup for at man kan få øje på dem, og kødpålæg kommer sjældnere og sjældnere på tilbud. Betragt showet som en form for gruppeterapi, hvor vi tager de traumer vi dagligt pådrages, når vi skal af med vores surt tjente sparepenge, under kærlig behandling. 

Vi ved godt, vi heller ikke er for gode selv. Vi forbruger for at trøste os selv, mens vi burde forholde os til livet, og vi nyder at lade os forføre og overbeviser os selv om, at 30% på den vare vi ellers havde besluttet os for at vi ikke manglede, gør, at den nu er en absolut livsnødvendighed – særligt fordi, hvis den ryger i den virtuelle indkøbskurv, så er fragten gratis, og pludselig tror vi selv, at vi opfører os fornuftigt. Ja, vi skal også se os selv i øjnene, og Anders Grau tilbyder sin service som guide ind i forbrugersindet. 

Som forbruger er Anders Grau ekstremt fejlbarlig. Men det er et omdrejningspunkt i hans liv – særligt fordi hans tilværelse er - om noget - dagligdagspræget, og de største dramaer som regel udspiller sig et sted mellem indgangen og selvscanningskassen. 

Showet er blottet for moraler, men til gengæld tager vi et kig på en række hverdagssituationer og tanker herom, som vi nok alle kan genkende, dog set igennem brillerne på et menneske der måske tænker lidt ekstra (og ja måske lidt for meget) over hvad der sker under dagligvarekøbene. 

Anders Grau er, på trods af sin særegne stil på standup-scenen, lidt af en komisk blæksprutte, der har haft fangarmene i stort set alle komiske genrer. Han har igennem de senere år både fungeret som kikset vejrvært på DR2, irriterende graver i tv-serien Minkavlerne og på slap line i underholdningsprogrammet Kongens Efterfølger på TV2. 

Vi ses ved kassen! 

Læs mere
15.0919.00ANDERS GRAUSkråenBilletter

ANDERS GRAU

Afregning ved kasse 1
Comedy tour 2026 

Showet 'Afregning ved kasse 1' bliver langt fra lige så hårdtslående som det lyder. Eller måske gør det? Det er i hvert fald nærmest tørre tæsk man skal finde sig i som forbruger i dagens Danmark. 

Inflationen raser, portionerne kræver efterhånden lup for at man kan få øje på dem, og kødpålæg kommer sjældnere og sjældnere på tilbud. Betragt showet som en form for gruppeterapi, hvor vi tager de traumer vi dagligt pådrages, når vi skal af med vores surt tjente sparepenge, under kærlig behandling. 

Vi ved godt, vi heller ikke er for gode selv. Vi forbruger for at trøste os selv, mens vi burde forholde os til livet, og vi nyder at lade os forføre og overbeviser os selv om, at 30% på den vare vi ellers havde besluttet os for at vi ikke manglede, gør, at den nu er en absolut livsnødvendighed – særligt fordi, hvis den ryger i den virtuelle indkøbskurv, så er fragten gratis, og pludselig tror vi selv, at vi opfører os fornuftigt. Ja, vi skal også se os selv i øjnene, og Anders Grau tilbyder sin service som guide ind i forbrugersindet. 

Som forbruger er Anders Grau ekstremt fejlbarlig. Men det er et omdrejningspunkt i hans liv – særligt fordi hans tilværelse er - om noget - dagligdagspræget, og de største dramaer som regel udspiller sig et sted mellem indgangen og selvscanningskassen. 

Showet er blottet for moraler, men til gengæld tager vi et kig på en række hverdagssituationer og tanker herom, som vi nok alle kan genkende, dog set igennem brillerne på et menneske der måske tænker lidt ekstra (og ja måske lidt for meget) over hvad der sker under dagligvarekøbene. 

Anders Grau er, på trods af sin særegne stil på standup-scenen, lidt af en komisk blæksprutte, der har haft fangarmene i stort set alle komiske genrer. Han har igennem de senere år både fungeret som kikset vejrvært på DR2, irriterende graver i tv-serien Minkavlerne og på slap line i underholdningsprogrammet Kongens Efterfølger på TV2. 

Vi ses ved kassen! 

Læs mere
16.0918.30AdanSkråenBilletter

Adan

Oplev 'Adnan – Verdens Dårligste Araber' på Skråen den 16. september.

Som lille dreng i Bagdad var Adnan den perfekte araber. Så perfekt, at han endte med at synge fødselsdagssang for diktatoren Saddam Hussein på irakisk nationalt TV. Men så tog det hele en dramatisk drejning.

Hans familie flyttede til Viborg, og så gik der for alvor Danmark i den. Hans modersmål glemte han, lige så hurtigt som han glemte de uskrevne arabiske regler, og pludselig var han en ægte haram-boy.

Verdens Dårligste Araber er et satirisk personligt show om og af Adnan Al-Adhami, der har mistet forbindelsen til sine rødder i forsøget på ikke at miste sig selv. På scenen står en hudløs ærlig Adnan med sit debutshow, der med humor og mod fortæller en historie, der både rammer hjertet og i særdeleshed lattermusklerne.

Adnan Al-Adhami er kendt for sin skarpe samfundssatire på DR P3, hvor han frygtløst konfronterer landets magthavere med tåkrummende gode spørgsmål. Nu vender han mikrofonen mod sig selv!

Læs mere
17.0920.00Rasmus NøhrSkråenBilletter

Rasmus Nøhr

For 25 år siden traskede Rasmus Nøhr ind på Mermaid Reords kontor i hjertet af København med sin guitar og en håndfuld sange i en papkasse. På få øjeblikke tryllebandt han alle de ansatte med sine sange om kærlighed, og derefter tryllebandt han resten af Danmark med sit kæmpestore talent. Med sig i papkassen den sommerdag, havde han sange som “Det Glade Pizzabud” og demoer til det som skulle blive til hans allerstørste hits “Sommer I Europa”. Sidenhen har han udgivet et hav af radiosingler og har været en af de flittigst spillede danske artister på Danmarks Radio.

Rasmus Nøhr er en vaskeægte spillemand og globetrotter. Bedst som du har placeret ham på en af livets hylder, tager han på opdagelsesrejse i livet, og ud af disse rejser kommer de smukkeste mest inderlige sange om kærlighed og savn. Efter nogle år på endnu en af disse opdagelsesrejser, er Rasmus Nøhr i 2025 klar med et helt nyt album, og i efteråret 2025 tager han derfor på albumtour sammen med sit band, for det er endnu engang “Tid til Mirakler”.

Læs mere
18.0920.00TODD RUNDGRENSkråenBilletter

TODD RUNDGREN

Den legendariske sangskriver, producer og multikunstner Todd Rundgren gæster Skråen den 18. september 2026 til en aften, der lover både musikalsk magi og tidløse klassikere.

Todd Rundgren fik først opmærksomhed som frontfigur i det psykedeliske rockband The Nazz, men det var som soloartist, at han for alvor skrev sig ind i musikhistorien. Debutalbummet Runt viste en kunstner med en unik lyd og vision, mens det banebrydende dobbeltalbum Something/Anything? cementerede hans status. Her skrev, producerede og indspillede han stort set hele værket selv – en bedrift, der gjorde ham til en pioner inden for DIY-musikproduktion.

Rundgrens musik spænder vidt – fra powerpop og soul til eksperimenterende rock og synthbaseret prog. Hans alsidighed er blevet hans signatur, og hans katalog rummer klassikere som I Saw The Light, Hello It’s Me, Can We Still Be Friendsog Bang The Drum All Day. Som bandleder for Todd Rundgren’s Utopia udforskede han desuden futuristiske lydlandskaber og interaktive koncertformer.

Med en karriere, der også tæller produktioner for kunstnere som Patti Smith, Meat Loaf og Hall & Oates, står Rundgren som en af populærmusikkens mest indflydelsesrige skikkelser. I 2021 blev han optaget i Rock and Roll Hall of Fame – en anerkendelse af hans vedvarende betydning.

Når Todd Rundgren indtager scenen på Skråen, kan publikum forvente en koncertoplevelse ud over det sædvanlige, når en levende legende indtager scenen.

Hans liveoptrædener balancerer mellem nostalgi og teknologisk nysgerrighed, hvor gamle favoritter møder nye fortolkninger. Det bliver en aften, hvor både dedikerede fans og nye lyttere kan opleve en ægte musikalsk pioner i topform.

Læs mere
19.0920.00FAMILIENSkråenBilletter

FAMILIEN

Familien bringer deres legesyge og anmelderroste liveformat ud på deres hidtil største tour i september og oktober 2026.

Når Familien spiller, står der altid en dør på klem til overraskelser. Det umiddelbare, der opstår i mødet mellem musikerne, rendyrkes for fulde gardiner. Bandet, der sidste efterår udgav deres debut-EP Hvis Jeg Dør Nu Vil Jeg Dø Glad, blev samlet i 2020 som Benjamin Havs backingband, men har sidenhen skabt sit eget renommé som et af landets mest velspillende og underholdende orkestre på den danske livescene. Koncerterne i september og oktober er den hidtil største tour for bandet, som i løbet af sommeren spiller sig varme på over 20 festivalscener sammen med Benjamin Hav.

Familien har udviklet et legende og kreativt liveshow med håndholdt, velspillet og rå, groove-baseret musik – tilsat vidunderlige dansetrin og skarpe blæsere. Et band, der giver dig lyst til at bevæge dig og trække på det helt store smil.

I løbet af de sidste år har Familien kunne opleves til flere udsolgte koncerter på Hotel Cecil, på de helt store scener i Store VEGA og på Train og over sommeren på flere festivaler, til fuldt fremmøde og anmelderroser:

”Familien har fundet, forankret og forbedret opskriften på den perfekte cocktail af musikalitet og nærvær. Man siger, at man selv vælger sin egen familie, og i aften fandt jeg min”. ★★★★★ - GAFFA

”På Spot Festival brændte Familien fuldstændig igennem i eget navn, den håndspillede blanding af rock og funk swingede så voldsomt, at der i løbet af få minutter var trængsel foran scenen”. ★★★★ - Jyllands-Posten

I oktober 2025 udgav Familien deres første musik i eget navn: EP’en Hvis Jeg Dør Nu Vil Jeg Dø Glad, bestående af seks instrumentale numre med rytmer, grooves og blæsere i fokus. Udgivelsen er som ved Familiens koncerter præget af en legesyg og nærværende tilgang til musikken, og giver tydeligt udtryk for bandets karakteristiske energi.

Familien består af et stærkt lineup:

Viggo Bandholm: Keys

Kristoffer Sjelberg: Trommer / Percussion

Emil Falk: MD + Guitar

Bastian Sjelberg: Bas

Troels Mørkenborg: Saxofon

Birk Nevel: Trommer / Percussion

Torben Jensen: Saxofon

Lars Vissing: Trompet

Kim Neergaard: Bassun

Velkommen i Familien!

Læs mere
19.0922.00THE BOBBY TENDERLOIN UNIVERSE, J. TEX, DE HØJE HÆLE, ASKE SKAT OG COWBOYS FROM HELLBURTASkråen LoungeBilletter

THE BOBBY TENDERLOIN UNIVERSE, J. TEX, DE HØJE HÆLE, ASKE SKAT OG COWBOYS FROM HELLBURTA

COWBOYS FROM HELLBURTA
Der er dømt kosmisk metalnostalgi, når de største klassikere fra metalverdenen rammer Cowboys From Hellburtas spaghetti-western-univers. Bandet fra Canada, der hovedsageligt er baseret på bandmedlemmer af TBLU, spillede fire uforglemmelige koncerter på Copenhell i 2025, hvor de også er på programmet igen i år.

THE BOBBY TENDERLOIN UNIVERSE
Har allerede gæstet Skandinavien tre gange, blandt andet på et udsolgt Hotel Cecil i København. I 2024 gennemførte de sammen med Aske Skat en længere turné med hele 26 koncerter på blot én måned i Danmark og Sverige og kom derigennem bredt ud i Norden med deres musik. Hjemme i Nordamerika har de turneret med navne som Orville Peck og Charley Crockett. De er faste gæster på de canadiske folkfestivaler og kendt for deres alternative, let psykedeliske countryunivers, hvor inspirationen fra Lee Hazlewood og Johnny Cash møder et moderne, originalt udtryk, der rammer publikum lige i hjertet.

J.TEX
J.Tex er en institution på den skandinaviske roots- og countryscene. I over tre årtier har han spillet koncerter over hele Europa og Nordamerika og udgivet seks studiealbums og flere EP'er. Med sit karakteristiske guitarspil og sine levende fortællinger bevæger han sig ubesværet fra stille søndagsmelankoli til vilde historier fra livet på landevejen. Til denne turné har han Magnus Knudsen på bas og canadiske Nathan Gray på pedal steel ved sin side – og på udvalgte numre slutter resten af turnéholdet sig til.

ASKE SKAT
Aske Skat leverer en alternativ americana, hvor folk, country, soul og rock smelter sammen. Siden debuten Riding Silver Mind i 2020 har han udgivet tre albums, og det fjerde – produceret i samarbejde med J.Tex – udkommer lige op til turnéstart. Han har turneret i hele Norden og senest i Canada med Nick Shoulders. Udover sin egen musik er han kendt som medvært på DR's Mon Amie Complexe (P6), som passioneret DJ og vinylsamler, og som stifter af pladeselskabet CMR. Med på scenen har han samtlige af turneens musikere med sig – i et set, der er skabt til groove, harmonier og strengemagi.

Læs mere
21.0919.30THE LONGEST JOHNSSkråenBilletter

THE LONGEST JOHNS

Hitlistetopgruppen The Longest Johns er kendt verden over for deres livlige harmonier og rå energi, som blæser nyt liv i traditionelle sømandsviser og arbejdssange.

Gruppen blev dannet i 2012 omkring et køkkenbord i deres hjemby Bristol, hvor de fandt sammen om en passion for traditionel maritim folkemusik, flettet sammen med en tør humor, en forkærlighed for alt digitalt og et talent for deres egen sangskrivning – hvor det gamle møder det moderne nede ved havnen.

Konstant koncertaktivitet på land og til søs, kombineret med en sjælden beherskelse af sociale medier og en række stærke udgivelser, gjorde, at de opbyggede en dedikeret fanskare både hjemme og i udlandet. Deres gennembrud kom i 2021, da deres version af “Wellerman” gik viralt på TikTok og satte gang i “ShantyTok”-fænomenet, som førte til en global genopblomstring af sømandsviser og resulterede i, at bandet skrev kontrakt med Decca Records.

I år har de udgivet deres tiende album, som afrunder “Pieces of Eight”-projektet – en EP hver måned i otte måneder, der kulminerer i en samling på 24 numre. I løbet af de næste 12 måneder vil de fortsætte med at føre folkemusikken tilbage til dens rødder ad mange veje, med over 100 koncerter i Storbritannien, Europa, Nordamerika og Australien.

Deres kærlighed til kulturarv og tradition stikker dybt – i 2024 udgav de det fanfinansierede album Voyage sammen med en ledsagende bog med originale noveller, illustrationer og sangtekster. Som digitale indfødte og ivrige gamere var The Longest Johns også begejstrede for at optræde ved åbningen af Pokémon Europe International Championships 2025, hvor de debuterede med nummeret “Face the World”, skrevet specielt til begivenheden.

Med en stærk digital tilstedeværelse med over 500.000 YouTube-abonnenter og næsten 700.000 månedlige lyttere på Spotify har de også udgivet et album med 20 sømandsviser i chiptune-version, deltaget i det årlige Jingle Jam arrangeret af gaming-streamen Yogscast og deler deres egne videospil på YouTube og Twitch under navnet @LongestJohnsGaming.

Bandet har turneret flittigt i Storbritannien, Nordamerika og Europa samt Australien og New Zealand. Blandt deres mange højdepunkter er udsolgte koncerter på The Troubadour i Los Angeles (hvor Elton John begyndte sin erobring af USA næsten 20 år før nogen af The Longest Johns blev født), en optræden ved den afdøde dronnings fødselsdagsfest på den britiske ambassade i Paris samt festivaloptrædener fra Glastonbury til Falmouth Sea Shanty Festival.

The Longest Johns består af Jonathan “JD” Darley, Andy Yates og Robbie Sattin.

Læs mere
22.0920.00DISSING & LAS - POVLS SANGESkråenBilletter

DISSING & LAS - POVLS SANGE

Da Povl Dissing gik bort i sommeren 2022, efterlod han ikke blot et tomrum i dansk musikkultur – han efterlod en uvurderlig sangskat. En arv, som nu bliver ført videre af dem, der kendte ham bedst: Rasmus, Jonas og Las – musikalske sønner og trofaste rejsekammerater gennem 25 år på landevejene. 

Med projektet “Povls Sange Lever Videre” tager trioen Dissing & Las, publikum med på en rejse gennem tid, toner og tekster. Fra sange givet videre fra Povls egne forældre til de poetiske perler han selv skrev. Fra sømandsviser og Laus Bengtsons blomstrede ballader til de rejsendes sange. Fortolkninger fra Shel Silverstein og tiderne med Benny Holst, Peter Thorup og Burning Red Ivanhoe.  

I efteråret 2026 drager Dissing & Las ud på turné i hele landet. En kærlighedserklæring til musikken og mennesket Povl Dissing. En koncertoplevelse fyldt med de største, smukkeste og mest rørende sange fra et liv dedikeret til musik og nærvær. 

En aften i nostalgiens tegn – og en levende hyldest til en legende. 

Læs mere
23.0919.30Høj Sol Over AarhusSkråenBilletter

Høj Sol Over Aarhus

Glæd dig til en varm hyldest til musikken fra Smilets by, når MusicalDanmark præsenterer 'HØJ SOL OVER AARHUS' på Skråen den 23. september 2026!

MusicalDanmark åbner op for ”Miraklet i Århus” og skaber ”festivalstemning” på Skråen.

Efter sidste sæsons landsdækkende succes med ”Se Venedig og dø” fortsætter MusicalDanmark med at hylde og fejre dansk musik.

I efteråret 2026 sætter MusicalDanmark fokus på hjembyen Aarhus med hyldestkoncerten HØJ SOL OVER AARHUS. En varm, kærlig og medrivende hyldest til al den musik, der strømmede ud fra Århus i guldalderårene i 80’erne.

HØJ SOL OVER AARHUS er den musikalske fortælling om ”miraklet i Århus”. Om de år, hvor den aarhusianske musikscene satte dagsordenen i hele landet, og der stod “Århus” på alt og det hele. Selv
fodbold! Det er fortællingen om hvordan Århus overhalede København, og blev Danmarks musikhovedstad, og hvad der skete, da byen senere forsvandt fra hitlisterne efter 90’ernes ankomst med nye musikgenrer mv.

I HØJ SOL OVER AARHUS kan der opleves 40 af de største og mest elskede hits fra bl.a. TV-2, Gnags, Anne Linnet, Lis Sørensen, Thomas Helmig, Lars H.U.G og mange flere. Det bliver en aften, der både vil berøre og begejstre, og uden tvivl ende med, at alle vil med ”hjem til Århus”.

På scenen kan publikum se frem til, at opleve bl.a. Jonas Rasmussen, Morten Bytofte, Lene Nørrelykke, Anne Kraglund og Lucas Hoang m.fl. Det samme hold, som tidligere har brillieret på Skråen med hyldestkoncerterne, ”Candle In the Wind” og ”Pianoman’en fra New York”.

Læs mere
24.0920.00KAYA BRÜEL SYNGER JOMFRU ANE BANDSkråenBilletter

KAYA BRÜEL SYNGER JOMFRU ANE BAND

Kaya Brüel synger Jomfru Ane Band i Hjertevarm Fortolkning på Skråen den 24. september 2026.

I en følelsesmættet og personlig oplevelse fører Kaya Brüel publikum tilbage til rødderne af Jomfru Ane Band's musikalske arv. Kaya synger med en dyb forståelse og kærlighed for sin mor, Sanne Brüel, og Sanne's tvilling, Rebecca Brüels, ikoniske sange.

I hendes akustiske fortolkninger bliver publikum inviteret ind i erindringer fra barndommens dage, hvor tonerne blev skabt ved klaveret i hjemmet. Fra det legendariske Sweet Silence studie til koncerter landet over, genopliver Kaya de uforglemmelige øjeblikke, hvor tvillingerne Brüel, med deres smukke og stærke

stemmer, satte tonen som frontfigurer i det samfundskritiske og populære rockband.

Hendes nærvær og nære forhold til materialet bringer historierne bag sangene til live, og Kaya deler minder fra tiden, hvor hun lå på en sofa og nynnede med under indspilningerne.

Koncerten med Kaya Brüel og hendes nøje udvalgte orkester lover en unik rejse gennem Jomfru Ane Band's musikalske univers. Med Kayas stemme som den nærmeste arvtager og formidler bringes publikum tilbage til en svunden tid, hvor musikken spillede en afgørende rolle i det store verdensbillede.

Du vil kunne se frem til en aften med stadig alt for aktuelle sange om krig og kærlighed, præsenteret med Kayas unikke stemme og musikalitet, der skaber en rørende forbindelse mellem fortiden og nutiden.

Læs mere
26.0920.00AALBORG DRAG EXTRAVAGANZASkråenBilletter

AALBORG DRAG EXTRAVAGANZA

Har du aldrig oplevet drag i virkeligheden før? Så tag et smut forbi Skråen lørdag den 26. september 2026 kl. 20:00 til et brag af et show med nogle af Danmarks ABSOLUT BEDSTE drag queens!

Dine værter vil være Annie Rection (fra P3’s Dragcentralen) og Lathisya Adore (fra Viaplay's Charterfeber). Med glimmer og højt humør vil de styre slagets gang, til et show hvor alt helt sikkert kan ske! Forvent glitter, stiletter, grin, reveals, lipsyncing og sky-højt hår, når de fantastiske drags indtager scenen.

Oplev performances du sent vil glemme fra Karli Kuff (P3's Dragcentralen), Di Di Cancerella (vinder af Zulu's Store Dragdyst), Philipina (vinder af Absalon's Drag Race 2023) og Ludmilla Luxor (vinder af Absalon's Drag Race 2026)*.

Skynd dig at få fat i en billet, før det er for sent, skat! Gå ikke glip af et brag af et drag show på Skråen.

Ses vi? Følg med på Instagram: @dragextravaganzadk

* Showet vil foregå på dansk. Skråen er tilgængelig for kørestolsbrugere. Der vil være unummererede siddepladser.

* Dette show er tiltænkt voksne og man skal være fyldt mindst 15 år for at komme og nyde showet!

* Line-up kan ændres uden varsel.

Læs mere
27.0919.30GRANT-LEE PHILLIPS (US)SkråenBilletter

GRANT-LEE PHILLIPS (US)

Den anerkendte amerikanske singer-songwriter Grant-Lee Phillips gæster Aalborg, når han indtager scenen på Skråen den 27. september 2026.

Med udgivelsen af sit 12. soloalbum In the Hour of Dust i september 2025 er Grant-Lee Phillips aktuel som aldrig før. Albummet, som er selvproduceret, kredser om de store temaer i nutidens verden og byder på en eftertænksom og intim lydside, hvor personlige og ofte selvbiografiske tekster står centralt.

Phillips slog for alvor igennem i 1990’erne som frontfigur i Grant Lee Buffalo, der opnåede international succes med debutalbummet Fuzzy og hittet af samme navn. Siden har han etableret sig som en markant solokunstner inden for folk og americana med en række anmelderroste udgivelser, begyndende med Ladies' Love Oracle i 2000.

Udover sin musikalske karriere er Phillips også kendt for sin rolle som “The Town Troubadour” i tv-serien Gilmore Girls, som har introduceret ham til et bredt publikum verden over.

Publikum i Aalborg kan forvente en nærværende og stemningsfuld koncert på Skråen, hvor nye sange fra In the Hour of Dust blandes med udvalgte højdepunkter fra hele hans karriere.

Læs mere
28.0919.00MAREN UTHAUGSkråenBilletter

MAREN UTHAUG

Er du klar til den sidste procent? 

 

Kom til udgivelsesfejring med Maren Uthaug på Skråen den 28. september 

24. september udkommer romanen 1% - det sidste bind i fremtidstrilogien med bestsellerne 11% og 88%. 

 

Maren Uthaug fejrer udgivelsen ved at invitere til et eksklusivt show med talk, signering og ikke mindst bogen, som du får med i billetten! Her fortæller hun om tankerne bag den spekulative verden i procenttrilogien, hvor hun har elimineret fritgående mænd og skabt et matriarkalsk samfund, hvor de kvindelige orgasmer betragtes som mentalhygiejne, og hvor alt forbundet med mænd er uhyggeligt og ulækkert. 

Uthaug modtog De Gyldne Laurbær for 11% og høstede to år i træk titlen Årets Roman for både 11% og 88% ved Mofibo Awards. Begge bøger har også indbragt hende en masse overraskende overskrifter i pressen, hadske beskeder i indbakken og alenlange signeringskøer ved litteraturarrangementer. 

 

Information skrev af samme årsag om 11%: ’Litteratur bliver ikke meget vildere’. 

Så glæd dig til en aften med spænding, refleksion og god underholdning for alle, der elsker stærk litteratur og tankevækkende historier med Marens Blogpå Skråen!

Billetten er inklusiv bogen!

Vis os din billet i døren – og få din bog udleveret! 

Læs mere
30.0919.00MADS & A-HOLDETSkråenBilletter

MADS & A-HOLDET

Mads & A-holdet rykker i 2026 ud på landets store scener. Mads Steffensen udvælger den bedste trup, det ægte A-hold, og på scenen bliver dilemmaer belyst fra alle tænkelige og utænkelige sider. Når A-holdet forlader studiet og træder op på scenen, vil du opleve dem i en mere løsreven stemning, intet bliver optaget og (næsten) alt kan siges, så det er en eksklusiv oplevelse, når A-holdet fra scenerne deler ud af erfaringer, oplevelser og holdninger på en helt ufiltreret måde.
Du har også en enestående mulighed for at få taget dit dilemma op live på scenen - intet er for småt intet er for stort, og vi tør godt at love, at det bliver aldeles fremragende.
(Navne i A-holdet offentliggøres løbende. Bemærk, at der tages forbehold for ændringer i de offentliggjorte navne)

Læs mere
01.1020.00WafandeSkråenBilletter

Wafande

15 år efter megahittet: Wafande inviterer hele Danmark til jubilæumsfest i 2026

 15-års jubilæet for det store sommerhit, ”Gi’ Mig Et Smil”, der fik hele Danmark til at smile, markeres nu med en landsdækkende tour i 2026 - fyldt med nostalgi, nærvær og en kæmpe fest på bedste Wafande-manér. 

2011 brød Wafande lydmuren og fik Danmark til at smile og danse med årets ultimative sommerhit, “Gi’ Mig Et Smil”. Sangen blev startskuddet på et gennembrud, der for alvor placerede ham i danskernes hjerter og fastslog ham som en af landets mest karismatiske og elskede artister.

Meget er sket fra dengang til i dag. Der har været tider med medgang og tider med modgang, men fælles for dem alle har altid været optimismen. I dag står Wafande med en lang række af hits i baggagen, eget pladeselskab ”Kingsville Records” og nyfunden traction på bla. TikTok, hvor han hyppigt samarbejder med andre artister.

Og nu fejres jubilæet for hittet, der startede det hele, med en stor landsdækkende tour, hvor publikum kan genopleve den varme, glæde og det fællesskab, der gjorde den til et soundtrack for en hel generation.

“Det er helt vildt at tænke på, at ‘Gi’ Mig Et Smil’ fylder 15 år. Den sang ændrede mit liv og gav mig en forbindelse til publikum, som jeg stadig mærker hver eneste gang, jeg går på scenen. Denne her tour bliver en kæmpe fejring af den energi, kærlighed og det fællesskab, vi skabte sammen og jeg glæder mig helt ind i hjertet til at dele festen med hele Danmark igen.” - Wafande

Med sit band i ryggen er Wafande kendt som en af landets absolut stærkeste entertainere. Ingen koncerter er ens, improvisationen lever, og energien smitter. Én ting er dog altid sikkert: Der er garanti for en kæmpe fest, og måske kommer Black Dylan endda også forbi.

Jubilæumstouren bliver stor fejring af musikken, minderne og den positive livsenergi, der startede med “Gi’ Mig Et Smil”, og som stadig kan samle publikum over hele landet.

Læs mere
    • PARKERING
    • NYHEDER
    • KONTAKT
    • PRIVATLIVSPOLITIK
    • MUSIK
    • FILM & TEATER
    • SPORT & SUNDHED
    • KUNST & KULTUR
    • BØRN & UNGE
    • MAD & DRIKKE
    • LÆRING
    • ERHVERV
    • AAU - UNIVERSITETSBIBLIOTEKET
    • AZZURRA NORDKRAFT
    • BIFFEN
    • DEN RYTMISKE
    • DGI HUSET NORDKRAFT
    • DGI NORDJYLLAND
    • I. H. AALBORG
    • KULTURFORENINGEN BAGHUSET
    • SIFA
    • SKRÅEN
    • SPORTSKARATE.DK
    • TEATER NORDKRAFT
    • DESTINATION NORD
    • AALBORG KULTURSKOLE
    • AALBORG MARTIAL ARTS
    • AALBORG SUNDHEDSCENTER
    • AALBORG TAEKWONDO KLUB SOO-BAK
  • Nordkraft
    Kjellerups Torv
    9000 Aalborg

    Åbningstider: 
    kl. 05.30 - 23.00 man - fre

    kl. 06.30 - 23.00 lør - søn 

KONXION A/S
  • Facebook
  • Instagram