Vi bruger cookies til for at forbedre din oplevelse, til målinger og markedsføring. Information fra cookies på hjemmesiden kan deles med tredjepart, herunder analyseservices og sociale medier. Du giver tilsagn til brug af cookies ved at klikke OK. Hvis du ikke foretager dig noget eller vælger at klikker på 'Nej tak' vil sitet stadig virke, men oplevelsen på siden kan blive dårligere.

Læs mere
OKNej tak
Nordkraft
  • Kalender
  • Book lokale
  • I Nordkraft
  • Fællesarealer
  • ENG
    • Kalender
      • Biffen
      • Den Rytmiske i Nordkraft
      • DESTINATION NORD
      • DGI Nordjylland
      • DGI Huset Nordkraft
      • Kulturforeningen Baghuset
      • Eksterne events
      • Teater Nordkraft
      • Skråen
      • SIFA
      • Aalborg Kulturskole
      • Aalborg Sundhedscenter
        • Lungedag
    • Book lokale
      • Nordkraft i billeder
    • I Nordkraft
      • Nordkraft historien
      • Nordkraft - vision, tal og fakta
      • Praktisk information
    • Fællesarealer
      • Book lokale
      • Bordtennis og bordfodbold
    • ENG
  • Nyhedsbrev
  • Søg
  • Biffen
  • Den Rytmiske i Nordkraft
  • DESTINATION NORD
  • DGI Nordjylland
  • DGI Huset Nordkraft
  • Kulturforeningen Baghuset
  • Eksterne events
  • Teater Nordkraft
  • Skråen
  • SIFA
  • Aalborg Kulturskole
  • Aalborg Sundhedscenter

KALENDER +

Sorter efter kategori
  • Alle
  • Kunst og kultur
  • Musik
  • Film & Teater
  • Læring
  • Sport og sundhed
  • Børn og unge
  • Mad & drikke
  • Erhverv
Vælg arrangør
  • Biffen
  • Den Rytmiske i Nordkraft
  • DESTINATION NORD
  • DGI Nordjylland
  • DGI Huset Nordkraft
  • Kulturforeningen Baghuset
  • Eksterne events
  • Teater Nordkraft
  • Skråen
  • SIFA
  • Aalborg Kulturskole
  • Aalborg Sundhedscenter
Viser perioden: 06-05-2026 - 06-06-2026
  • de næste 7 dage/
  • i dag/
  • de næste 30 dage
DatoTidspunktTitelArrangørStatus
20.0520.00Sanne SalomonsenSkråenBilletter

Sanne Salomonsen

I foråret 2026 drager Sanne Salomonsen ud på turné i hele Danmark – klar til at fejre et enestående liv i musikken med en aften fyldt med de store hits.


Med sange som “Den jeg elsker”, “Taxa”, “Kærligheden kalder” og “Hvis Du Forstod” genbesøger Sanne de uudslettelige klassikere, der gennem fem årtier har gjort hende til en af Danmarks mest ikoniske stemmer.

Turnéen falder i et særligt år, hvor Sanne både fylder 70 år og netop har udgivet sin selvbiografi “Det hele” – et ærligt indblik i et liv levet med musik, mod og passion.


På scenen møder publikum en nærværende og autentisk Sanne Salomonsen, der med sit stærke band i ryggen inviterer til en musikalsk fejring af et bemærkelsesværdigt virke.


Foråret 2026 bliver en hyldest til et liv i rock, soul og kærlighed til musikken – og til de sange, der for altid vil stå som en del af den danske musikarv.

Læs mere
21.0520.00NablaSkråen, SalBilletter

Nabla

NABLA er et vokalensemble fra Aalborg, der på kort tid har skabt sig et navn på den rytmiske vokalscene i Danmark. Koret består af 32 erfarne sangere, der synger rytmisk acapella på højeste niveau. 

NABLA er både de smukke og fyldige korklange, der går rent ind og forkæler øregangene – og det lidt mere kantede, der udfordrer lytteren. Repertoiret spænder over medrivende og stemningsfyldt pop til de mere underfundige melodier og eftertænksomme tekster. Sangene leveres i stærke, originale korarrangementer med teksten og den gode fortælling i fokus. 

Siden NABLAs debut i foråret 2022 har koret høstet stor anerkendelse for sine smukke og medrivende koncerter. NABLA har bl.a. sunget til TV2’s Alletiders Juleshow ‘og til den stor anlagte Shu-bi-dua 50 jubilæumskoncert foran Musikkens Hus i Aalborg. I september 2023 havde koret sin hidtil største optræden foran knap 10.000 publikummer ved arrangementet ´Sensommermagi´ ved Rubjerg Knude Fyr. 

NABLA udgav sin første single og musikvideo i efteråret 2022: ”Et hav af udstrakte hænder”. Den smukke sang er oprindeligt skrevet af Søren Huss og er arrangeret til NABLA af Line Groth – et arrangement, som koret synger med stor nerve og indlevelse, og som på kort tid er blevet en publikumsfavorit. 

I spidsen for NABLA står Tine Ohrt, som er et kendt navn på korscenen i Danmark. Hun har mere end 30 års erfaring som korleder, bl.a. for den aarhusianske gruppe SONO, som hun var dirigent, sanger og arrangør for i 20 år. Derudover synger hun i vokalgrupperne Vox 11 og den kvindelige vokalkvartet KALLA. Hun er desuden en efterspurgt workshopinstruktør for kor i alle aldre og på alle niveauer i både ind- og udland.

Læs mere
27.0520.00MezzoforteSkråenBilletter

Mezzoforte

Mezzoforte bragede gennem lydmuren med deres kæmpehit ’Garden Party’ i 1983 og de var det første band fra Island, der turnerede internationalt med stor succes!

Eythor, Fridrik og Johann udgør den oprindelige kerne i bandet, og de var i deres midt 20’er da de formede bandet i 1977. Kemien var der med det samme og jazz / rock drengene fra Reykjavikhar nu holdt sammen i snart 50 år. Det var Steinar Berg der tidligt så potentialet i bandet. Det tog fire albums at få hul igennem til hitlisterne, og med albummet Surprise Surprise fra 1982 ramte Mezzoforte både hitlister og diskotekernes dansegulve med ’Garden Party’ der i øvrigt blev arrangeret af Chris Cameron.

Mezzoforte viste verden, hvordan solid funky nordatlantisk jazzrock skulle lyde og det har de gjort lige siden. Bandet har et stort bagkatalog, og digitale genudgivelser samt intenst turné-arbejde har genskabt interessen for de islandske pionerer.

Islændingene leverer altid energiske koncerter, der kombinerer virtuose instrumentale improvisationer med deres velkendte melodiske temaer. Mezzoforte er den lækre lyd af Sportslørdag - bare live - tilsat masser af energi og stor intakt spilleglæde.

Funk / jazz festen er tilbage!

Læs mere
29.0517.30Bystanders #3 DatahavenSkråenBilletter

Bystanders #3 Datahaven

Skråen præsenterer Bystanders #3 på Skråen den 29. maj 2026 - og her er værterne Datahaven!

Skråens ”Bystanders” giver scenen til lokale miljøer og lader dem bestemme hvad der skal ske denne aften. Om det er et band, øvelokaleforening, musikkollektiv, festival eller kultur-entreprenører der overtager scenen – tanken er den samme. At skabe en unik aften som er i deres egne eksperimenterende hænder. En smeltedigel af koncert, foredrag, kunst, lys, mad, maskiner, mennesker – you name it! Det er aftenens ”værter” der bestemmer!

Datahaven is taking over Skråen!
Kom med, når Skråens store sal forvandles til en festival for elektronisk musik for én dag.
Den 29. maj præsenterer kollektivet de 11 mest spændende acts på scenen lige nu.

Vi har ikke kun samlet de nyeste elektroniske navne fra Aalborg – vi har også hentet stoltheden fra Storbritanniens undergrund, 𝐏𝐫𝐨𝐜 𝐅𝐢𝐬𝐤𝐚𝐥, som bringer gælisk grime, der skubber grænserne for klubmusik.

Fra Island kommer 𝐊𝐧𝐚𝐜𝐤𝐞𝐫𝐞𝐝, som vil vise, hvorfor hun er blevet kåret til bedste live-act i Island (seriøst, slå det op).

Vi er også begejstrede for at kunne invitere den danske legende 𝐁𝐚𝐧𝐝 𝐀𝐧𝐞, som vil vise os de ukendte dybder af musikalsk udtryk.

Sidst men ikke mindst får vi besøg af 𝐆𝐞𝐥𝐰𝐚𝐧𝐞, det københavnske elektroniske band, som vil udforske musikalske udtryk, hvor grænserne mellem magi og teknisk kunnen flyder sammen.

Uanset hvem du er, inviterer vi dig til at deltage i en aften med musik, du sent vil glemme.

𝑫𝑨𝑻𝑨𝑯𝑨𝑽𝑬𝑵𝟗𝟎𝟎𝟎 – events, koncerter, workshops og fællesskab – alt sammen organiseret af et voksende fællesskab af ligesindede kunstnere, opstået ud af behovet for at styrke tilstedeværelsen af en alternativ elektronisk musikscene i Aalborg.

Forvent at danse og græde på denne smukke dag.

Kærlighed, Datahaven

Line-up:

  • Proc Fiskal (UK)
  • Knackered (IS/DK)
  • Band Ane (DK)
  • Gelwane (DK)
  • Legobygger123 (DK/Lokal)
  • Narkovrag27 (DK/Lokal)
  • Plante06 (DK/Lokal)
  • JARL (DK/Lokal)
  • Granit (DK/Lokal)
  • Cursemaster (DK/NO/Lokal)
  • DoomedCloud (DK/Lokal)
Læs mere
30.0520.00Thomas HolmSkråenBilletter

Thomas Holm

Thomas Holm er tilbage i topform og gæster Skråen den 30. maj 2026.

Efter nogle år med fuldt fokus på familielivet er sanger og sangskriver Thomas Holm atter klar til at begejstre publikum med sin populære kombination af iørefaldende pop og finurlige tekster.

Manden bag hits som “Nitten”, “Selvmord På Dansegulvet”, “IKEA”, og “Knep Smerten Væk” er undervejs med et nyt album, som i dén grad markerer, at han er tilbage i storform. Albummet lander primo 2025, og vi tør godt love, at fans af Thomas Holms fantastiske stemme og hans originale, dansksprogede popsange har masser at glæde sig til.

Thomas Holm ser frem til at stå på scenen igen. “Jeg glæder mig helt vildt til at komme ud og møde publikum og præsentere nyt materiale. Men jeg spiller selvfølgelig også mange af de sange, som folk allerede kender mig for”, siger Thomas Holm.

Humor og vellyd
Thomas Holm brød i sin tid igennem lydmuren med et brag med singlen Nitten, der blev et platinsælgende hit - og stadig er særdeles populært på diverse playlister. Debutalbummet “Middelklassehelt” udkom i april 2010 på Copenhagen Records, der også udgav singlerne “Selvmord På Dansegulvet”, “IKEA” og “Lidt For Lidt”.

I 2011 udgav Thomas Holm “Knep Smerten Væk” på eget label. Singlen blev et stort viralt hit, ikke mindst takket være DR-programmet Sexministeriet, der brugte sangen som kendingsmelodi.

Siden har Thomas Holm holdt en udgivelsespause på næsten syv år, men han har aldrig sluppet musikken helt. I de senere år har han med større intervaller udsendt singler på eget label, blandt andet den humoristiske “Sovs og Kartofler” fra 2021.

Nu er han så gået i studiet med en stor stak nye sange, og som sædvanlig har Thomas Holm en hel masse på hjerte. Der er garanti for både humor, dybsindigheder og ikke mindst vellyd, når han indtager scenen.

Læs mere
30.0522.00Trans-xSkråen, LoungenBilletter

Trans-x

Trans-X blev grundlagt i 1981 af Pascal Languirand i Montreal, Canada.

 

Gruppens første EP, "Living on Video", blev hurtigt en million-sælger verden over mellem 1984-1986, hvor titelnummeret nåede top 10 på de internationale hitlister.

"Living on Video" blev senere den mest succesfulde og indflydelsesrige Hi-NRG/electro-sang nogensinde, og også den mest covrede 12"-single i historien, ifølge EuroDanceHits.

"Living on Video" er et sandt multiformat crossover-hit og har den sjældne ære at være en fast bestanddel af både alternativ rockradio og dancemusik-playlister over hele verden.

”Hi-NRG" was always the sound of Trans-X”, siger Pascal. Og lige netop den ånd genfødes i Trans X's nye 1 1/2 times liveshow, som en hyldest til Hi-NRG 80'erne og Italo Disco.

Se frem til en uforglemmelig oplevelse, der genvinder den oprindelige passion for klassisk Hi-NRG med spektakulære lyseffekter, livemusikere, dansere... og selvfølgelig de dunkende lyde fra vintage analoge synthesizere!

04.0621.00Peter Viggo JakobsenSkråenBilletter

Peter Viggo Jakobsen

Den 4. juni 2026 får vi besøg af en af Danmarks mest markante stemmer inden for sikkerhedspolitik, når Peter Viggo Jakobsen holder foredrag på Skråen om Sikkerhedspolitik på højt niveau.

Peter Viggo Jakobsen, ph.d., er lektor ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet og professor ved Center for War Studies på Syddansk Universitet. Han er en af Danmarks mest anerkendte eksperter inden for sikkerheds- og forsvarspolitik og har gennem mange år beskæftiget sig med både forskning, undervisning og formidling på højt niveau.

Hans forsknings- og undervisningsinteresser spænder bredt og omfatter blandt andet dansk og nordisk sikkerhedspolitik, NATO, FN’s rolle i international fred og sikkerhed, stabiliseringsoperationer, civil-militært samarbejde, konflikthåndtering, militær magtanvendelse, tvangsdiplomati og strategi. Det er netop disse komplekse og højaktuelle emner, som Peter Viggo Jakobsen bringer med sig ind i sine foredrag.

Et foredrag med indsigt og overblik
Et foredrag med Peter Viggo Jakobsen er både spændende og lærerigt. Med mange års erfaring inden for sikkerhedspolitik og en ph.d. i faget er der ingen tvivl om, at han har et dybtgående kendskab til sine emner. Samtidig er han kendt for sin evne til at formidle komplekst stof på en klar og letforståelig måde, så alle med interesse for feltet kan være med – uanset faglig baggrund.

Peter Viggo Jakobsen har holdt foredrag i en lang årrække og har et omfattende katalog af emner. Blandt tidligere foredrag kan nævnes titler som “NATO og Sydfronten”, “Krig, flygtninge og Trump”, “New vs. Old Wars – What, Why and So What?”, “Trump – NATOs bedste ven eller fjende?” og “Skal vi være bange for Rusland?”. Fælles for foredragene er et skarpt analytisk niveau kombineret med en levende og engagerende formidling.

Publikum går ikke blot derfra klogere, men også med nye perspektiver på den verden, vi lever i.

Peter Viggo Jakobsens forskningsområder omfatter blandt andet:

  • Civilt-militært samarbejde (CIMIC)
  • Dansk forsvars- og sikkerhedspolitik
  • EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik
  • FN’s Sikkerhedsråd
  • Militær magtanvendelse
  • NATO
  • Oprørsbekæmpelse (COIN)
  • Samtænkning
  • Sanktioner
  • Stabiliseringsoperationer
  • Specialoperationer
  • Stormagtsdiplomati
  • Militær strategi
  • Tvangsdiplomati
  • USA

Priser og anerkendelser

  • Columbus Prisen (2015)
  • Medlem af NATO Defense College Academic Advisory Board
  • Meningsmodig Dansker-prisen (2015)

Fotograf-kredit: Marie Prangsgaard

Læs mere
06.0620.00Ummet OzcanSkråenBilletter

Ummet Ozcan

Gør dig klar til en aften i den tunge ende af EDM-skalaen, når hollandske Ummet Ozcan – et af de helt store internationale navne på den elektroniske scene – rammer Skråen med sit kompromisløse og energifyldte show den 6. juni 2026.

Med udgivelser på Spinnin’ Records og samarbejder med navne som Armin van Buuren, Tiësto, Calvin Harris, Hardwell og Sander van Doorn, har Ummet Ozcan spillet sig ind på verdens største scener – og nu er det Aalborgs tur.

Ud over sin karriere som producer og DJ er Ummet Ozcan også kendt for sit softsynth- og soundbank-design til veletablerede musiksoftwarehuse som Rob Papen (Albino, Predator) samt hardwareenheder som Access Virus.

Bag DJ-pulten er Ozcan kendt for massive drops, melodiske hooks og et unikt lydunivers, og med hits som “Shamballa”, “Arcadia” og “TimeWave Zero” har han sat ild i klubber og festivaler verden over.

Fra techno-influeret trance til big room house og videre til nye elektroniske udtryk – Ummet Ozcan er garant for en aften, du ikke glemmer!

SUPPORT: LOUD INTRUDERZ
Loud Intruderz er et nyt navn fra technoscenen, der virkelig bringer tung bass, syrede melodier og bare ren energi med sig - og den 6. juni gæste han Skråen, når han også varmer op for Ummet Ozcan! 🔥

Han er faldet for Aalborg, efter at have besøgt stedet på en uplanlagt bytur. Han kalder det 'Ordens Randers... Der dakkes her!'

Med tracks mellem 125-145bpm, er der noget for enhver smag. Hans kollegaer kalder ham mørkets bass-herre.

Med rødder fra syden, mixet med det danske, så er han en mystisk fyr der får bassen helt op på kogepunktet!

SUPPORT: THOBY
THOBY har på kort tid markeret sig som et stærkt navn på den danske elektroniskemusikscene. Med millioner af streams på tværs af digitale platforme og udgivelser på anerkendte internationale labels har han opnået bred opmærksomhed både nationalt og internationalt.

Han har tidligere opnået nomineringer ved Club Awards, og hans musik bliver spillet og støttet af både internationale DJs og publikum verden over. Thoby er kendt for sine intense og teknisk sikre DJ-sets, hvor fokus er på opbygning, tempo og publikumsenergi.

Som opvarmningsnavn for Ummet Ozcan leverer Thoby et fokuseret og kompromisløst set, der danner rammen for en aften med elektronisk musik på højt niveau.

Læs mere
    • PARKERING
    • NYHEDER
    • KONTAKT
    • PRIVATLIVSPOLITIK
    • MUSIK
    • FILM & TEATER
    • SPORT & SUNDHED
    • KUNST & KULTUR
    • BØRN & UNGE
    • MAD & DRIKKE
    • LÆRING
    • ERHVERV
    • AAU - UNIVERSITETSBIBLIOTEKET
    • AZZURRA NORDKRAFT
    • BIFFEN
    • DEN RYTMISKE
    • DGI HUSET NORDKRAFT
    • DGI NORDJYLLAND
    • I. H. AALBORG
    • KULTURFORENINGEN BAGHUSET
    • SIFA
    • SKRÅEN
    • SPORTSKARATE.DK
    • TEATER NORDKRAFT
    • DESTINATION NORD
    • AALBORG KULTURSKOLE
    • AALBORG MARTIAL ARTS
    • AALBORG SUNDHEDSCENTER
    • AALBORG TAEKWONDO KLUB SOO-BAK
  • Nordkraft
    Kjellerups Torv
    9000 Aalborg

    Åbningstider: 
    kl. 05.30 - 23.00 man - fre

    kl. 06.30 - 23.00 lør - søn 

KONXION A/S
  • Facebook
  • Instagram