Vi bruger cookies til for at forbedre din oplevelse, til målinger og markedsføring. Information fra cookies på hjemmesiden kan deles med tredjepart, herunder analyseservices og sociale medier. Du giver tilsagn til brug af cookies ved at klikke OK. Hvis du ikke foretager dig noget eller vælger at klikker på 'Nej tak' vil sitet stadig virke, men oplevelsen på siden kan blive dårligere.

Læs mere
OKNej tak
Nordkraft
  • Kalender
  • Book lokale
  • I Nordkraft
  • Fællesarealer
  • ENG
    • Kalender
      • Biffen
      • Den Rytmiske i Nordkraft
      • DESTINATION NORD
      • DGI Nordjylland
      • DGI Huset Nordkraft
      • Kulturforeningen Baghuset
      • Eksterne events
      • Teater Nordkraft
      • Skråen
      • SIFA
      • Aalborg Kulturskole
      • Aalborg Sundhedscenter
        • Lungedag
    • Book lokale
      • Nordkraft i billeder
    • I Nordkraft
      • Nordkraft historien
      • Nordkraft - vision, tal og fakta
      • Praktisk information
    • Fællesarealer
      • Book lokale
      • Bordtennis og bordfodbold
    • ENG
  • Nyhedsbrev
  • Søg
  • Biffen
  • Den Rytmiske i Nordkraft
  • DESTINATION NORD
  • DGI Nordjylland
  • DGI Huset Nordkraft
  • Kulturforeningen Baghuset
  • Eksterne events
  • Teater Nordkraft
  • Skråen
  • SIFA
  • Aalborg Kulturskole
  • Aalborg Sundhedscenter

KALENDER +

Sorter efter kategori
  • Alle
  • Kunst og kultur
  • Musik
  • Film & Teater
  • Læring
  • Sport og sundhed
  • Børn og unge
  • Mad & drikke
  • Erhverv
Vælg arrangør
  • Biffen
  • Den Rytmiske i Nordkraft
  • DESTINATION NORD
  • DGI Nordjylland
  • DGI Huset Nordkraft
  • Kulturforeningen Baghuset
  • Eksterne events
  • Teater Nordkraft
  • Skråen
  • SIFA
  • Aalborg Kulturskole
  • Aalborg Sundhedscenter
Viser perioden: 22-04-2026 - 22-05-2026
  • de næste 7 dage/
  • i dag/
  • de næste 30 dage
DatoTidspunktTitelArrangørStatus
13.0520.30One Night of AdeleSkråen, Royal StageBilletter

One Night of Adele

 

One Night of Adele – Et Imponerende Hyldestshow 

Storbritanniens nr. 1 hyldest til Adele med The Voice UK-finalisten Naomi Johnson i hovedrollen. 

One Night Of Adele transporterer dig ind i den sensationelle atmosfære af en ægte Adele-koncertoplevelse; med de største sange fra den Grammy-vindende superstjernes studiealbums – herunder Easy On Me, Hello, Someone Like You, I Drink Wine, Send My Love og Rolling In The Deep. Du vil høre og synge med på dine yndlingssange med Adele… og måske endda finde dig selv dansende i midtergangen! 

Blandt de mest bemærkelsesværdige optrædener er en koncert for over 8.000 publikummer i det verdensberømte Marina Bay Sands i Singapore samt adskillige udsolgte shows i hele Europa – bl.a. i Tyskland, Letland, Irland, Østrig og Sverige. One Night of Adele er den ultimative globale hyldest til den mest succesfulde kvindelige kunstner i en generation. 

Med en bemærkelsesværdig sans for detaljer byder dette betagende tribute-show ikke blot på strålende sange – både intime og episke – men også en ægte gengivelse af håret, neglene, kjolerne, Adeles verdensberømte humor… og vigtigst af alt, den ikoniske stemme! 

Naomi Johnson er en powerhouse-vokalist fra Bristol, UK. At nå finalen i The Voice UK – set af over 7 millioner seere verden over – var uden tvivl et højdepunkt i hendes karriere indtil nu. Med nylige imponerende optrædener på den verdensberømte Royal Albert Hall og Glastonbury Festival fortsætter Naomi med at fange publikum med sin strålende scenetilstedeværelse og fantastiske vokal. 

Gør dig klar til at grine, græde og synge, når Naomi tager dig med på denne utrolige rejse! 

Arrangør: Showbizz Concerts

Læs mere
14.0520.00NordstrømSkråenBilletter

Nordstrøm

Kom med når Nordstrøm fejrer 20 år med Berlin på Skråen den 14. maj 2026!

I foråret 2026 tager Nordstrøm på en helt særlig jubilæumsturné. Det er nemlig 20 år siden, Troels Holdt og Lars Malm ramte danskernes hjerter med debutalbummet Dagdrømmer og ikke mindst megahittet Berlin – sangen, der blev årets mest spillede på P3, solgte guld og stadig er fast inventar på danske radiostationer.

På jubilæumsturnéen kan du opleve alle de store øjeblikke fra karrieren – fra Berlin, Du og jeg og Endnu en til Januar – side om side med nye sange, der viser, at Nordstrøm stadig er i absolut topform.

Da Berlin ramte æteren i 2006, skilte Nordstrøms lyd sig markant ud fra det, der ellers prægede det danske musiklandskab. Med elektroniske beats, dansksprogede tekster og stærke melodier skabte duoen et udtryk, der både var anderledes og tidløst – og som siden er blevet en del af dansk pophistorie.

Nordstrøm udgav tre album i eget navn – Dagdrømmer (2006), Endnu en (2008) og Alt på plads (2010) – og senere Gnister (2015) i samarbejde med Søs Fenger under navnet Fenger//Nordstrøm.

Der har været stille omkring Nordstrøm i en periode, men Troels Holdt og Lars Malm har aldrig sluppet projektet. Tværtimod har de fortsat skrevet nye sange sammen – og nu tager de hul på næste kapitel.

“Nu hvor Berlin har 20-års jubilæum næste år, syntes vi, det var en oplagt mållinje for at få vores nye sange færdige og samtidig tage ud og fejre de gamle hits live,” fortæller Troels. “Vi glæder os og er vildt spændte på at møde publikum derude igen – både med noget de kender og nogle overraskelser,” supplerer Lars.

Når Nordstrøm rammer fire byer i landet næste år, vækker de hits og minder til live og inviterer publikum med ind i deres historie – både den, der er, og den, der kommer. Glæd dig til en koncertrække fyldt med kærlig nostalgi, energi og ny musikalsk magi.

Læs mere
15.0520.00Band Battle finale 2026SkråenBilletter

Band Battle finale 2026

Kom til den store finale ved årets Band Battle på Skråen den 15. maj, hvor vi også fejrer Band Battles 40 års jubilæum! 
Glæd jer også til et Band Battle-gensyn med Øjesten, som vandt Band Battle 2025, og spiller koncert til årets finale.

Aftenens konferencier er: Camilla Gammelgaard og Marcus Delfer

Billetter koster 70 kr. og sælges kun i døren fra kl. 19.00

______________________________

Skråen inviterer indenfor til en hyldest af nordjyske musiktalenter og et brag af et 40 års jubilæum!

Ved denne store finale aften dyster 6 nordjyske artister om titlen som ”Årets Nordjyske Artist” samt præmier til en værdi af 90.000 kr., koncertoptrædener, videoproduktioner og meget mere. Der udnævnes 2 vindere af hovedpræmien ”Årets Nordjyske Artist”

Årets finalister er:

  • Felix The Human
  • Bølle
  • Victoria Bendixen
  • Breakwave
  • Alexander Raunholdt
  • FIRA

Foruden et veloplagt publikum, kan finalisterne se frem til at spille for en lang række af repræsentanter inden for musikbranchen; bookingbureauer, pladeselskaber, anmeldere, festivaler og spillesteder.

______________________________

KONCERT MED ØJESTEN
I 2025 vandt de titlen som Årets Nordjyske Artist, og nu er de tilbage på Skråens scene!

I hjertet af byen skyder ØJESTEN som en vild blomst op gennem sprækkerne i betonen. I et lydunivers, hvor dreampoppens luftige og bløde sindelag møder postpunkens rå nerve, skaber bandet en stemning, der både drømmer og dirrer.

Tekstuniverset kredser om alt det, vi ikke kan kontrollere: sorgen, forfaldet, forelskelsen og forundringen – en søgen efter fodfæste i noget, der konstant forandrer sig.

Med en DIY-tilgang former ØJESTEN deres lyd gennem utallige kælderrumsøvere og hjemmestudiesessions. Deres udtryk er organisk og råt, som et mixtape fra en fortabt ven.
______________________________

SPONSORER OG PARTNERE:
Band Battle 2026 præsenteres af Skråen i samarbejde med Sydbank.

Der skal lyde en kæmpe tak til alle sponsorer og samarbejdspartnere som støtter projektet:

  • Sydbank Fonden
  • GAFFA
  • The Hideout Studio
  • DMF – Dansk Musikerforbund
  • Korma
  • Bandlokaler.dk
  • Big Tone Music Shop
  • ANR

______________________________

PRAKTISK INFO

  • Indgangen åbner kl. 19.00, og finalen starter kl. 20.00.
  • Billetter koster 70 kr. og sælges kun i døren.
  • Øjesten spiller koncert mens aftenens store dommerpanel voterer.
Læs mere
16.0520.00Hans Knudsens PladsSkråenBilletter

Hans Knudsens Plads

Så spiller rockorkestret ”HANS KNUDSENS PLADS” for 30. og også sidste gang på Skråen/Nordkraft lørdag d. 16. maj 2026 kl. 20.00.

Som altid spiller de deres egne højenergiske versioner af de gode gamle rockklassikere.

Bandet startede i 1992 og består i dag af de to oprindelige medlemmer Per Hejgaard på guitar og kor og Hans Knudsen på vokal og guitar samt de to mangeårige medlemmer Lars Holm på bas og kor og Henrik Vardinghus på trommer.

Der er som altid lagt op til et brag af en fest og nu 30. gangs jubilæum og for sidste gang på Skråen/Nordkraft med glade mennesker, god stemning og fed rockmusik.

Arrangør: Hans Knudsens Plads

Læs mere
20.0520.00Sanne SalomonsenSkråenBilletter

Sanne Salomonsen

I foråret 2026 drager Sanne Salomonsen ud på turné i hele Danmark – klar til at fejre et enestående liv i musikken med en aften fyldt med de store hits.


Med sange som “Den jeg elsker”, “Taxa”, “Kærligheden kalder” og “Hvis Du Forstod” genbesøger Sanne de uudslettelige klassikere, der gennem fem årtier har gjort hende til en af Danmarks mest ikoniske stemmer.

Turnéen falder i et særligt år, hvor Sanne både fylder 70 år og netop har udgivet sin selvbiografi “Det hele” – et ærligt indblik i et liv levet med musik, mod og passion.


På scenen møder publikum en nærværende og autentisk Sanne Salomonsen, der med sit stærke band i ryggen inviterer til en musikalsk fejring af et bemærkelsesværdigt virke.


Foråret 2026 bliver en hyldest til et liv i rock, soul og kærlighed til musikken – og til de sange, der for altid vil stå som en del af den danske musikarv.

Læs mere
21.0520.00NablaSkråen, SalBilletter

Nabla

NABLA er et vokalensemble fra Aalborg, der på kort tid har skabt sig et navn på den rytmiske vokalscene i Danmark. Koret består af 32 erfarne sangere, der synger rytmisk acapella på højeste niveau. 

NABLA er både de smukke og fyldige korklange, der går rent ind og forkæler øregangene – og det lidt mere kantede, der udfordrer lytteren. Repertoiret spænder over medrivende og stemningsfyldt pop til de mere underfundige melodier og eftertænksomme tekster. Sangene leveres i stærke, originale korarrangementer med teksten og den gode fortælling i fokus. 

Siden NABLAs debut i foråret 2022 har koret høstet stor anerkendelse for sine smukke og medrivende koncerter. NABLA har bl.a. sunget til TV2’s Alletiders Juleshow ‘og til den stor anlagte Shu-bi-dua 50 jubilæumskoncert foran Musikkens Hus i Aalborg. I september 2023 havde koret sin hidtil største optræden foran knap 10.000 publikummer ved arrangementet ´Sensommermagi´ ved Rubjerg Knude Fyr. 

NABLA udgav sin første single og musikvideo i efteråret 2022: ”Et hav af udstrakte hænder”. Den smukke sang er oprindeligt skrevet af Søren Huss og er arrangeret til NABLA af Line Groth – et arrangement, som koret synger med stor nerve og indlevelse, og som på kort tid er blevet en publikumsfavorit. 

I spidsen for NABLA står Tine Ohrt, som er et kendt navn på korscenen i Danmark. Hun har mere end 30 års erfaring som korleder, bl.a. for den aarhusianske gruppe SONO, som hun var dirigent, sanger og arrangør for i 20 år. Derudover synger hun i vokalgrupperne Vox 11 og den kvindelige vokalkvartet KALLA. Hun er desuden en efterspurgt workshopinstruktør for kor i alle aldre og på alle niveauer i både ind- og udland.

Læs mere
    • PARKERING
    • NYHEDER
    • KONTAKT
    • PRIVATLIVSPOLITIK
    • MUSIK
    • FILM & TEATER
    • SPORT & SUNDHED
    • KUNST & KULTUR
    • BØRN & UNGE
    • MAD & DRIKKE
    • LÆRING
    • ERHVERV
    • AAU - UNIVERSITETSBIBLIOTEKET
    • AZZURRA NORDKRAFT
    • BIFFEN
    • DEN RYTMISKE
    • DGI HUSET NORDKRAFT
    • DGI NORDJYLLAND
    • I. H. AALBORG
    • KULTURFORENINGEN BAGHUSET
    • SIFA
    • SKRÅEN
    • SPORTSKARATE.DK
    • TEATER NORDKRAFT
    • DESTINATION NORD
    • AALBORG KULTURSKOLE
    • AALBORG MARTIAL ARTS
    • AALBORG SUNDHEDSCENTER
    • AALBORG TAEKWONDO KLUB SOO-BAK
  • Nordkraft
    Kjellerups Torv
    9000 Aalborg

    Åbningstider: 
    kl. 05.30 - 23.00 man - fre

    kl. 06.30 - 23.00 lør - søn 

KONXION A/S
  • Facebook
  • Instagram