Ang.: Lone er dansk 70'er-realisme og ungdomsdrama for fuld udblæsning. Portrættet af den sekstenårige pige, som flygter fra et pigehjem i Jylland, emmer af socialkritisk bid og en udstrakt brug af location-optagelser, der giver det et medrivende, næsten dokumentarisk udtryk. Vi følger Lone gennem forskellige miljøer i København, hvor hun gemmer sig for sine tidligere plejeforældre og systemet, indtil hun forsvinder i byens mylder efter en abort hos en kvaksalver. Gasolin' leverede musik til filmen, der modtog en Bodilstatuette. Pernille Kløvedal fik ros for sit spil som Lone og Kim Larsen debuterede på det store lærred i en lille men central rolle.

Franz Ernst, 1970, dansk tale, 96 min.

Et studie i forholdet mellem volden, samfundet og medierne - bevidst om sine egne virkemidler. Mickey og Mallory indleder et blodigt korstog mod et sygt samfund, som de selv er produkter af og ofre for. Medierne udråber dem til helte og følger dem på nært hold. Men i parrets øjne er netop medierne kilden til ondskaben.

Oliver Stone, 1994, engelsk tale, 118 min.

Vi byder på arabisk kaffe i pausen.

Et af filmhistoriens helt store mesterværker er David Leans syv-dobbelte Oscar-vinder 'Lawrence of Arabia' – en storladen og episk fortælling fra de arabiske ørkener. Filmen maler et komplekst portræt af den gådefulde, veluddannede britiske løjtnant T.E. Lawrence (Peter O'Toole), der samlede arabiske stammer i kamp mod tyrkerne under 1. verdenskrig. Filmens lange ørken-sekevenser i det overvældende bredformat sætter sig på nethinden, og Maurice Jarres iørefaldende musik er en klassiker i dag. 'Lawrence of Arabia' løb med 45 procent af stemmerne i Cinematekets Ønskefilm-afstemning på Facebook.

David Lean, 1962, engelsk tale, 227 min + 20 min pause.

Thomas Mosebo Simonsen, (AAU) introducerer aftenens film.

Brigitte Bardot og Michel Piccoli bruges som knitrende stjernedrys i Godards underfulde historie om en kuldsejlet filmatisering af Odysseen. Men mere end filmens intriger er det de bjergtagende billeder af et farvemættet Italien, som brænder sig fast og fortsat tryllebinder. Metafilm, parafrase eller modernistisk livslektie? Kategorier er utilstrækkelige over for værker af så sælsom og ubestemmelig art som denne ode til filmkunsten.

Le Mépris, Jean-Luc Godard, 1963, engelsk tekst, 102 min.

Peter Lorre spiller med uhyggelig intensitet en psykopatisk barnemorder, der spreder skræk og rædsel i Berlin. Først da politiet og den kriminelle underverden indleder en menneskejagt, trænger de morderen op i en krog. Filmen er spækket med overskud og æstetisk legesyge, både i Fritz Langs lydlige eksperimenter (Edvard Griegs 'I bjergkongens hal' fra 'Peer Gynt' bliver aldrig den samme igen) og geniale visuelle indfald såsom at stemple morderen med et 'M' på frakken og senere lade ham opdage det i et spejl. Ifølge den tyske instruktør Wim Wenders, der har 'M' som sin yndlingsfilm, indeholder spejlscenen hele filmens fortælling – noget ganske unikt i filmhistorien.

Fritz Lang, 1931, dansk tekst, 112 min.