Den spidsfindige filmatisering af Stephen Kings gyserdebut. King-kender, Matilde Norop Iversen (Aalborg Bibliotekerne) fortæller inden visningen om Kings forfatterskab. Carrie (Sissy Spacek) er en stille, undertrykt teenager. Hjemme lystrer hun sin dybt religiøse mor, og i skolen er hun det evige mobbeoffer. Omgivelsernes overgreb udvikler sig og kulminerer ved det årlige High School Prom, hvor Carries telekinetiske evner for alvor afsløres. Filmen blev Brian De Palmas store gennembrud og beviste, at gysergenren kan meget mere end at levere billige chokeffekter.
Filmen vises uden undertekster. Engelsk tale.